Det der med at strikke… altså lige for tiden… Det er vist ikke lige mig.
Ikke lige for tiden.
En mindre strikke-krise, men jeg ved jo at det kun er kortvarigt og snart er overstået igen.
Jeg har skam to projekter liggende, men de ligger lige så stille og kommer ingen vegne.
Jeg vil ikke kalde det en stor krise, men en lille pause.
Jeg har flettet de mindste julestjerne istedet
lavet juledekorationer.
Stearinlysene er juletræslys og har en brændtid på 3 timer.
De er ikke særligt store og så kan du jo næsten regne ud, hvor små julestjerner i lanternerne er.
De blev lavet med nål og pincet og masser af tålmodighed og de er ret søde, hvis jeg selv må sige det.
Jeg får ikke lavet så forfærdeligt meget. Faktisk alt for lidt af det hele og især af at holde hjemmet pænt og rent.
Det er svært at tiden til at slå til, synes jeg. Eller.. der er jo stadig 24 timer i døgnet, men det føles absolut som om der er blevet skåret kraftigt ned på time-antallet.
Der er mørkt, der er koldt og december måned er fyldt til bristepunktet med aktiviteter og gøremål,-især på arbejdet.
Og så er det at jeg undrer mig helt ind til knoglemarven:
Hvorfor er det lige at december skal fyldes med pligt-hygge på skoler, institutioner, alderdomshjem, foreninger og fandenoghans berømtepumpestok?
Hvorfor fordeles aktiviteterne ikke lidt ud over året, så sådan nogle som mig, måske kunne deltage lidt mere aktivt , hvor det i forvejen er svært nok at hænge sammen.
Altså så speciel er jeg jo heller ikke, at jeg er den eneste i hele denne verden, som mest af alt har lyst til at bygge en hule under spisebordet, hvor jeg kan pakke mig ind i soveposer og vattæpper og sove mig igennem vinteren og først vågne op, når der er lyst og lidt varmere.
På denne tid af året er jeg ikke altid helt, hvad jeg forstår ved at være mig selv.
Jeg er lidt en anden, synes jeg selv.
Zombieudgaven af mig selv..
Energiniveauet er lavt og lysten til at være aktiv er minimal.
Jeg tager vitaminer og har min lysterapilampe tændt hver dag og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan aktivitetsniveauet ville have set ud, uden lampen og vitaminerne.. måske det ville være det samme, men jeg tør ikke tage chancen og lade nogen af delene stå.
Jeg holder ud og glæder mig til at lyset vender strålerne den anden vej igen og bliver længere, så jeg kan komme ud og gå i frisk luft og hente energi.
I forgårs gik der dog et eller andet i mig og jeg sad hele aftenen og syede perle-halskæder. Det bliver nok ikke lige mig, som kommer til at gå med dem, men de var sjove at lave.
Den her skal min veninde have i morgen, så hun kan være festlig til julefrokosten
Jeg synes jo, at ting tager sig bedst ud, når de præsenteres på rigtige mennesker og ikke bare på en gine og heldigvis gad Sara godt sidde halskæde/perlekrave-model for mig.
Nå!
Sådan som tiden render og især, når man bliver ældre, er vinteren jo allerede snart ovre og lyset snart tilbage, så måske skulle jeg stoppe mit piveri og samle de få smuler af mig selv sammen og kravle under spisebordet igen..så går tiden lidt hurtigere
Nej, du er ikke den eneste ;-)) Smuk datter - og halskæde ;-)
SvarSletJeg synes også at min lille-pige er smuk :-)
SletÅh... hvis det ikke var for jul og lys og hygge... så var jeg gået i hi!
SvarSletSmukke perlearbejde... ! Med den model bliver det jo bare endnu bedre!
For mange år siden havde vi en TV-avis-speaker, der bar perleslips.. jeg syede et par til min mand, men det er jo ikke moderne mere hernede i DK.
Savner perlsyningen, det er en hyggelig beskæftigelse... Dejligt at lege med farver og mønstre... Nå, jeg må hellere holde mig til strik!
Det er en lille smule moderne med perlekraver heroppe, men kun i visse kredse og på nogen er det rigtig flot, mens det på andre er lidt for meget.. synes jeg. De er ihvertfald sjove at lave
Sletmeget flotte perlekæder
SvarSletdu kan være sikker på der er andre end dig der gerne vil go slow motion i december og bare hygge lidt mere.
Hilsen Josephine
November, december og januar er ikke mine høj-aktivitets måneder
SletSå flotte halskæder, og en køn "gine". Strikkeriet og energien vender nok snar tilbage, nu er der jo solhverv. God jul deroppe mod nord!
SvarSletDet er allerede nu her d. 17. januar blevet mærkbart lysere, men jeg synes stadig energien halter lidt efter.
SletKære Ivalo. Du og din familie ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Håber du i 2015 fortsætter med at fortælle med fotos og tekst om jeres liv i Sisimut. Jeg har i aften set TV udsendelsen Julehilsen fra Grønland. Det var så smukt at opleve en grønlænder, som sang og dansede trommedans sammen med et grønlandsk mandskor. Jeg blev som altid så bevæget, da alle i salen sang den grønlandsske nationalsang så inderligt og smukt. Den er en af verdens smukkeste nationalsange. Hav det rigtig godt. Julehilsen fra Hanne i Danmark
SvarSletJeg har ikke tænkt mig at stoppe med at udgive lidt på min blog.. endnu.
SletJulesalmen, hvor vi alle rejser os, er ikke nationalsangen, men en julehymne, men du har ret i, at den er meget, meget smuk