Bagefter med ingenting

Julen kom og julen gik sin vante gang.

Jeg gjorde hverken til eller fra.

Jeg bagte ingen julesmåkager.. ej heller i år og hjemmet blev akkurat gjort rent, så vi kunne holde ud at være her.

Vi holder altid jul, både den 24. og 25. december, hos mine forældre og min mor laver i så rigelige mængder, at det ville være en skam hvis jeg også lavede noget herhjemme, som endte med at være til pynt.

 

Dagene op til jul bød på sne i mængder, der sjældent er set mage til.

Der var sne overalt, frostgrader og julevejr, som i min barndom, men i morges vågnede vi så op til regn og rusk og dét er bestemt ikke noget, som vi er vant til og sneen er sunket, er våd, tung og træls.

Jeg får besøg fra Nuuk i dag, så jeg er noget spændt på, om der lander og letter fly.

Jeg får ikke strikket så meget som en pind, men får til gengæld læst nogle få linier i min e bivliotektsbøger og mit kamera er pakket så langt væk, at jeg end ikke kan huske, hvordan man tænder det.

Jeg fik dog taget et billede til min mor den første søndag i advent, som hun fik i den pakkekalender, som vi gav hende og min far og det blev hun glad for.

 

Vi gjorde alt for at det skulle ligne det billede, som blev taget af alle hendes børnebørn tilbage i 2006( tror jeg nok det var):

I det nye år har jeg udfordret en bekendt, så vi kan komme i gang igen med at fotodokumentere vores hverdag for jeg savner det og kan ikke få brudt den onde cirkel, det er blevet ikke at gøre det.

 

Det bliver dog ikke lige nu jeg får brudt den cirkel, for nu må der ryddes lidt våd, tung sne