Ingen nye planer, men om at fortsætte i samme spor

Måske alle i byen, men rigtig mange i byen, ligger underdrejet med ondt i halsen, forkølelse og hvad der dertil hører.

Jeg ligger ikke, men står standhaftigt på mine ben, mens jeg stædigt ignorerer, at der er noget i kroppen, som ikke bør være der og jeg ved, at det går over lige om lidt og hvis jeg er stædig nok, går det over uden at jeg næsten har opdaget det.

I går lavede jeg fløde-parfait/is, som skal garneres rigeligt med hjemmelavet sortebær-sirup og om et øjeblik, når jeg har hentet æg i butikken og fået hentet det cremefraiche, som min søster har indkøbt, så skal der laves noget forret af lokale stenbidderrogn.

Årets sidste måltid skal indtages med familien hos mine forældre, som lægger hus til.

Mine søstre og jeg, har inviteret vores forældre til deres eget hjem og jeg håber at maden bliver god.

 

Jeg glæder mig til at give slip på dette år, som ikke helt gik efter mine planer, men som jeg dog ikke vil klage over.

 

Jan og jeg havde nogle fantastisk dejlige, lange gå-ture i fjeldet, både omkring vores hytte og omkring byen og de løftede så rigeligt året op over det gennemsnitlige og gav minder, som jeg husker på med både taknemmelighed og glæde.

Et af de mål, som jeg satte mig sidste år, om at skulle begynde at løbe, er skudt i gang, men dog ikke i det omfang, som jeg havde håbet på; et bækken, som pludseligt teede sig, som var jeg højgravid, løsnede sig og besværliggjorde rigtig mange ting i løbet af sommeren, men jeg kom i gang med korte løbeture og har fået mod på det.

 

2014 var præget af manglende sundhed, men jeg glæder mig over, at det dog kun var hen i småtings-afdelingen og at det var infektions-tilstande, som jeg hurtigt kom over.. men der var mange af dem.

 

Jeg har ingen nytårsfortsæt, men jeg ved, at jeg vil gøre mere af det, som jeg allerede er startet på. Allerede gør.

 

 

Når nye og ubrugte arbejdsdage starter, skal vi have fat i et tømrer-firma, som skal renovere og pynte i vores hjem. 

Det glæder mig meget til.

 

Der bliver sat et nyt køkken ind og badeværelset bliver forhåbentligt, så selv jeg bliver tilfreds. Ny tagbeklædning skal sørge for, at taget holder tæt, –selv i massivt regnvejr.

 

I det nye år skal vi også ud og rejse, men inden da, vil jeg tage nogle flere ture rundt i ski-løjpen sammen med Jan og komme med ud på hundeslæden. Jan og jeg elsker at være ude og især sammen.

Som du kan høre, har jeg planer for året, som starter, men det er ikke nye tiltag, men blot mere af det, som allerede er.

 

Jeg glæder mig til at sige farvel til dette år og hilse det nye velkommen og få endnu flere gode, dejlige og minderige dage.

Har du planer for det nye år? Nye planer eller planer om at fortsætte noget, som du allerede er startet på?

 

Pas godt på jer selv derude og kom godt ind i det nye år

Bagefter med ingenting

Julen kom og julen gik sin vante gang.

Jeg gjorde hverken til eller fra.

Jeg bagte ingen julesmåkager.. ej heller i år og hjemmet blev akkurat gjort rent, så vi kunne holde ud at være her.

Vi holder altid jul, både den 24. og 25. december, hos mine forældre og min mor laver i så rigelige mængder, at det ville være en skam hvis jeg også lavede noget herhjemme, som endte med at være til pynt.

 

Dagene op til jul bød på sne i mængder, der sjældent er set mage til.

Der var sne overalt, frostgrader og julevejr, som i min barndom, men i morges vågnede vi så op til regn og rusk og dét er bestemt ikke noget, som vi er vant til og sneen er sunket, er våd, tung og træls.

Jeg får besøg fra Nuuk i dag, så jeg er noget spændt på, om der lander og letter fly.

Jeg får ikke strikket så meget som en pind, men får til gengæld læst nogle få linier i min e bivliotektsbøger og mit kamera er pakket så langt væk, at jeg end ikke kan huske, hvordan man tænder det.

Jeg fik dog taget et billede til min mor den første søndag i advent, som hun fik i den pakkekalender, som vi gav hende og min far og det blev hun glad for.

 

Vi gjorde alt for at det skulle ligne det billede, som blev taget af alle hendes børnebørn tilbage i 2006( tror jeg nok det var):

I det nye år har jeg udfordret en bekendt, så vi kan komme i gang igen med at fotodokumentere vores hverdag for jeg savner det og kan ikke få brudt den onde cirkel, det er blevet ikke at gøre det.

 

Det bliver dog ikke lige nu jeg får brudt den cirkel, for nu må der ryddes lidt våd, tung sne

Så kravlede hun lidt ud af hiet for at se efter varm mad..

Det der med at strikke… altså lige for tiden… Det er vist ikke lige mig.

Ikke lige for tiden.

En mindre strikke-krise, men jeg ved jo at det kun er kortvarigt og snart er overstået igen.

 

Jeg har skam to projekter liggende, men de ligger lige så stille og kommer ingen vegne.

Jeg vil ikke kalde det en stor krise, men en lille pause.

Jeg har flettet de mindste julestjerne istedet

lavet juledekorationer.

Stearinlysene er juletræslys og har en brændtid på 3 timer.

De er ikke særligt store og så kan du jo næsten regne ud, hvor små julestjerner i lanternerne er.

De blev lavet med nål og pincet og masser af tålmodighed og de er ret søde, hvis jeg selv må sige det.

Jeg får ikke lavet så forfærdeligt meget. Faktisk alt for lidt af det hele og især af at holde hjemmet pænt og rent.

 

Det er svært at tiden til at slå til, synes jeg. Eller.. der er jo stadig 24 timer i døgnet, men det føles absolut som om der er blevet skåret kraftigt ned på time-antallet.

 

Der er mørkt, der er koldt og december måned er fyldt til bristepunktet med aktiviteter og gøremål,-især på arbejdet.

Og så er det at jeg undrer mig helt ind til knoglemarven:

Hvorfor er det lige at december skal fyldes med pligt-hygge på skoler, institutioner, alderdomshjem, foreninger og fandenoghans berømtepumpestok?

Hvorfor fordeles aktiviteterne ikke lidt ud over året, så sådan nogle som mig, måske kunne deltage lidt mere aktivt , hvor det i forvejen er svært nok at hænge sammen.

Altså så speciel er jeg jo heller ikke, at jeg er den eneste i hele denne verden, som mest af alt har lyst til at bygge en hule under spisebordet, hvor jeg kan pakke mig ind i soveposer og vattæpper og sove mig igennem vinteren og først vågne op, når der er lyst og lidt varmere.

På denne tid af året er jeg ikke altid helt, hvad jeg forstår ved at være mig selv.

Jeg er lidt en anden, synes jeg selv.

Zombieudgaven af mig selv..

 

Energiniveauet er lavt og lysten til at være aktiv er minimal.

Jeg tager vitaminer og har min lysterapilampe tændt hver dag og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan aktivitetsniveauet ville have set ud, uden lampen og vitaminerne.. måske det ville være det samme, men jeg tør ikke tage chancen og lade nogen af delene stå.

Jeg holder ud og glæder mig til at lyset vender strålerne den anden vej igen og bliver længere, så jeg kan komme ud og gå i frisk luft og hente energi.

 

I forgårs gik der dog et eller andet i mig og jeg sad hele aftenen og syede perle-halskæder. Det bliver nok ikke lige mig, som kommer til at gå med dem, men de var sjove at lave.

Den her skal min veninde have i morgen, så hun kan være festlig til julefrokosten

Jeg synes jo, at ting tager sig bedst ud, når de præsenteres på rigtige mennesker og ikke bare på en gine og heldigvis gad Sara godt sidde halskæde/perlekrave-model for mig.

 

Nå!

Sådan som tiden render og især, når man bliver ældre, er vinteren jo allerede snart ovre og lyset snart tilbage, så måske skulle jeg stoppe mit piveri og samle de få smuler af mig selv sammen og kravle under spisebordet igen..så går tiden lidt hurtigere

Mere Laura

Farfar spurgte også efter andre numre, hvor Laura synger. Farfar; du kan høre Laura synge sammen med Rolf, hvis du følger dette link eller dette link, hvor hun selv har skrevet og komponeret sangen eller dette her og jeg har også lagt dette ud på youtube, hvor hun synger sammen med sin klassekammerat til Åben Scene på Taseralik og jeg kan vel også gen- vise et rigtig, rigtig gammelt klip (3-4 år), hvor hun er ung og knap så scenevant, men lyder dejlig.. Se det gamle klip her

Vi går i disse dage og venter på et elektronisk klaver, som Laura har købt fra Tyskland og som vi har spædet lidt til med (hvad hedder det??) og som så udgør hendes julegave i år og jeg glæder mig til hun igen sidder og spiller på sit værelse og tonerne fylder huset

Laura-skatten

Og så er hun endda min

Laura Lennert Jensen- Ingerlaliinnaleqaagut from Anne Lebreton on Vimeo.