Spor af liv

Det er ved at være sidste udkald med vores hytteture for denne gang, så vi vrider alt ud af denne hytte-sæson, som overhovedet muligt.

 

Sidste weekend syntes jeg at min weekend havde været den bedste af slagsen.

Faktisk troede jeg ikke, at det kunne blive ret meget bedre, men denne weekend, har været ligeså god og måske endda lidt bedre?

Ikke fordi at vejret har været bedre, for det var lige så godt vejr sidste weekend. 

Ikke sådan noget med høj solskin og varme at boltre sig i og ikke fordi at selskabet var et andet, for det var det samme som sidst.

Måske er min hukommelse lidt små-dårlig eller så har jeg bare trængt og fået dækket et behov sidst på ugen, som er gået stærkt og hurtigt, forsvundet næsten uden at jeg bemærkede den?

Om fredagen får jeg fri til middag og da jeg kunne stemple ud fra arbejdet kørte jeg hjemad. På vejen mødte jeg Silas, som skulle op til aanaa og aataa (mine forældre) og så kunne jeg jo tage med ham.

Vi hyggede os godt en times tid, inden jeg kørte ud for at handle ind til weekenden.

Jeg nåede at sy en lynlås i en cardigan (i hånden) og få gjort ovnen ren.. helt til bunds med knofedt, brun sæbe og stædighed.

Der findes ikke noget, som keder mig ret meget mere end at gøre ovn ren.

Heldigvis havde jeg været på forkant og gjort badeværelset rent, vasket gulvene og ryddet op i nogle af fællesarealerne om torsdagen og ovnen var det eneste som stod på to-do-listen om fredagen.

Jeg havde faktisk vildt travlt mellem 13 og 16 med at nå, hvad jeg havde sat mig for at nå, men 5 minutter i 16, kunne jeg vride kluden og hælde vaskevandet ud og køre ned og hente Jan på hans arbejde og inden for halvanden time var vi afsted og på vej op mod hytten.

Himlen var tung og hang lidt lavt og havet bar spor af gammel vind og oprørte vande, men inde i fjorden var der roligt og indbydende.

 

Uden byens kunstige lys, blev der hurtigt mørkt og månen var det eneste, som lyste landskabet op.

Trætheden kom helt naturligt til os samtidig med at mørket sænkede sig i stilheden og som sædvanligt sov jeg godt og tungt i hytten, hvor daggryet sneg sig ind gennem vinduerne og vækkede os.

Vi spiste spejlæg, drak is-kold appelsinjuice og skoldhed filterkaffe, gjorde rent og luftede ud inden vi drog op i fjeldet for at se efter små-vildt.

 

Det er slut med rensdyrjagt, men vi må gerne jagte harer og ryper.

 

Jeg har vist et par gange fortalt om de falke, som bor oppe i fjeldet på nogle stejle hylder, hvor de hvert år sender et nyt kuld flyvefærdige unger ud i verden?

Falkene var der sidste weekend, men denne weekend var der overhovedet ingen spor efter dem, så der var stille og tyst overalt.

Da vi kom op til falkenes fjeld, kunne vi se spor efter ryper og af harer og jeg kom på skudhold af en rype, som jeg skød ved siden af på.

Øv da også, men så kunne vi da også bare fortsætte op ad falkenes stejle fjeld og fortsætte højt oppe på ryggen af fjeldet, hvor der udover spor af harer og ryper, også var spor af ræv.

Jan fik skudt to ryper og jeg skød en enkelt inden vi begyndte at gå nedad igen.

Der ligger en lille meter sne overalt og vi skulle være mere end almindeligt vågne og læse terrænet grundtigt, for der var huller, sten og glatte steder gemt under sneen.

Solen brød ud gennem det tynde lag på himlen og fik det blå frem, mens fjorden lagde sig spejlblank og flot, mens vi langsomt gik ned, ned og ned.

Da vi kom ned til hytten igen, satte vi os på vores frimærke af en terasse og drak en kop varm eftermiddagskaffe og fik lidt chokolade

og vi kunne time for time se vejret forandre sig igen.

Om aftenen stegte vi gode bøffer og Jan fik et par glas rødvin, mens jeg fik noget iskold elv-vand.

Månen spejlede sig i fjordens stille vand og nogle få snefnug dalede lidt tøvende ned.

Vores ovn i hytten varmede hytten op og allerede ved halv elve tiden gik vi til køjs med hver vores bog, nød den dybe stilhed, som man ikke finder ret mange andre steder og faldt i dyb søvn.

I morges da morgenmaden var spist, opvasken klaret og sengene redt, sejlede vi sydpå og ind i den anden fjord, hvor vores laksegarn blev røgtet.

Der var en stor laks

og jeg forsøgte at gentage successen med helleflynderen fra sidste søndag, men helt uden held.

Til gengæld fik jeg en stor kurvfuld torsk og så sejlede vi hjem igen, hvor min mor havde bagt en chokoladekage, som der blev indbudt til.

Jeg skyndte mig at fillettere torskene til hende og laksen blev også bragt over til min mor i håb om, at hun vil grave den til Jan, som drømmer om hjemmelavet gravad laks.

 

p.s.:For præcis 25 år siden; d. 05 oktober 1989 startede jeg på skolen, den skole, hvor jeg stadig arbejder.

Det er “lærernes dag” præcis i dag, så det er ikke kun min.

 

p.p.s.: jeg overvejer at de-aktivere min facebook-profil af hensyn til min mentale sundhed… holde den lukket til valget forhåbentligt er ovre d. 28. november.

Der er så mange politiske status-opdateringer, som hidser mig op i en grad, der bestemt ikke kan være sundt, men jeg har også mange kontakter på facebook, som jeg aktivt bruger til andre og ikke-politiske ting, at det vil besværliggøre, så jeg står stadig i overvejelses-fasen.. øv, hvor bliver jeg træt i mit hoved, når folk blander stærkt følelsesladede ting ind i politik og ikke tilføjer lidt fornuft og rationel tankegang med i deres politiske overvejelser.

Harespor:

Spor efter en snehare:

 

Og et par billeder, taget med min mobiltelefon. (alle andre er taget med Canon G12/Jans compaktcamera)

Panoramabilledet er også taget med mobiltelefonen og kan (forhåbentligt) klikkes større: