Uden undskyldninger

Jeg dropper altså bare alle undskyldningerne for min manglende tilstedeværelse på bloggen.

Måske burde jeg snarere undskylde for min fulde tilstedeværelse andre steder.. tihi.

Nej, spøg til side.

Dagene fyldes alt for let op med alt muligt og især umuligt og faktisk føler jeg lidt, at jeg er inde i en halv-ond spiral, hvor alt for meget unødvendigt tager alt for meget af min tid og at jeg ikke får gjort nok af det, som jeg selv synes skal fylde i min hverdag.

Vi er alle startet på arbejde/skole igen og jeg håber, at vi med det nye arbejdsår/skoleår, kan finde en rytme, som giver plads til os hver især til at gøre noget mere af det, som gør glad og giver energi.

Måske skulle jeg starte bagfra??

Lige akkurat i dag lavede jeg nemlig noget, som gjorde glad og som gav mere energi.

Jan og jeg tog hinanden i hånden og gik en tur ud langs med fjeldet og så på fjorden (Amerloq), som var oprørt. Havet omkring os er skummende hvidt af søndenvindens hidsige rasen over os denne weekend og det er selvsamme søndenvind, som har holdt os hjemme og væk fra hytten denne weekend, men vi har klistret et næsten ægte smil på ansigtet, rejst panden og sagt til os selv, at det også er fint og dejligt at være hjemme.

Vi brugte dagen i går på at gøre lidt rent og flytte nogle nullermænd fra gulvet og op i en støvsugerpose, så i dag kunne vi med god samvittighed drage ud og se på bølger og lede lidt efter noget drivtømmer.

Jeg har vist nok mere end een gang vist mine hylder.

 

Jeg har haft dem hængende i 15-20 år og jeg er stadig glad for dem.

Nogle vil måske mene, at det er noget gammelt skidt, som burde smides i en pejs, men jeg er glad for det rustikke og glad for de minder og assosiationer, som de giver og een af mine barndomsveninder i Nuuk havde lavet nogle anderledes smykke-stativer, som jeg fik to af.

Især det nederste smykke-brædt, gav anledning til at jeg rydde op og ud, og nu har jeg så sorteret mine halskæder, så dem jeg selv har lavet, hænger samlet, på mit brædt fra min barndomsveninde.

Jeg har et nøglebrædt, som jeg har haft i ligeså lang tid som hylderne og måske skulle jeg skifte messing-skruerne ud med nogle kroge.. eller jeg kunne lade være.

I dag fik jeg nemlig samlet en pæn stak drivtømmer, så der er ihvertfald basis for, at jeg laver nogle flere/andre.

Eller lader være.

Det er dejligt at have muligheden og det var liv-givende at komme ud og gøre noget af det, som jeg vil gøre meget mere af..  komme ud.

Hovedformålet med vores gå-tur var nu mest at komme ud i vejret, holde hånd og komme ud i naturen.. bare lidt og jeg skal love for at vi fik set vand.

 

I tirsdags var vi en ganske, ganske kort tur oppe i hytten.

Både Jan og jeg fik fri kl 16, skyndte os at pakke en pakke rugbrød ned i rygsækken og sejlede så op til hytten.

 

Vi hængte et par hylder til toiletpapir op på vores das,

spiste vores brød,

 

nød stilheden og sejlede så hjem igen lige inden tusmørket lagde sig alt for godt til rette.

Især jeg trængte til at komme væk og give hovedet lidt fred. Fylde noget mere af det gode på mit liv.

 

Jeg havde jo forinden holdt weekend i Nuuk og det var hyggeligt og godt at se mine tre veninder, som alle bor i Nuuk.

Det var rart at gå i  barndommens gader igen,

men jeg boede jo på sygehuset og var i Nuuk for at blive undersøgt og det giver anledning til at tænke mindre sjove tanker.

Jeg boede på patienhotellet og delte værelse med en ældre dame fra Sydgrønland, men hun sov vist ude i byen hos familie om natten, så jeg fik nætterne for mig selv.

Det gjorde mig ikke noget at have værelset for mig selv om natten.

 

Jeg ankom Nuuk

om lørdagen om aftenen og fik hele søndagen for mig selv, inden jeg skulle til undersøgelse om mandagen.

Der blev taget så mange blodprøver fra mig efter at jeg havde talt med en læge, at jeg troede at jeg ville tørre helt ind af blodmangel og der blevet lavet et hjertekardiagram (jeg hørte det som at jeg skulle have lavet et radioprogram og blev lidt overrasket over det indtil det gik op for mig at det var kardiagram.. høhø).

Tirsdagen brugte lægerne vist på at kigge al det aftappede blod igennem, så jeg fik hele dagen for mig selv, men om onsdagen skulle jeg så ind og tale med endnu en læge, som kunne fortælle at han syntes at alt så fint og tilforladeligt ud, men at jeg højst sandsynligt lider af Raynauds sygdom. 

Selvom mine symptomer er noget (meget) anderleds end dem, som står beskrevet rundt om på nettet, så slår jeg mig til ro med, at jeg i det store hele er noget af det sundeste, hvis man skal tage undersøgelserne og blodprøverne i betragtning.. altså lige på nær en blodprøve og at jeg har det godt.

Og jeg er glad og taknemmelig over at mit bækken også næsten er  ok igen, men jeg ærgrer mig naturligvis over at jeg har brugt min dyrebare og længe ventede sommer-ferie på at skrante, have smerter og være så immobil, at jeg næsten igenting kunne .. og gjorde jeg noget alligevel og i trods over smerterne, kunne jeg betale dyrt de næste par dage.

Allerede om torsdagen før hr. Fanden fik sine sko på, lettede jeg med flyveren og drog hjem igen.

Solen var akkurat stået op og Nuuks vartegn/fjeld, Sermitsiaq, så fantastisk ud over de lavthængende skyer

Og hvis der ikke havde hængt et så tæt sky-dække, kunne jeg have kigget ned til vores hytte, da vi fløj over fjorden.

 

Sommeren har dog ikke kun budt på sygehistorier!

I løbet af sommeren flyttede min søster og hendes familie endelig tilbage igen hertil og det er rart at møde dem i bybilledet, at kunne drikke eftermiddagskaffe med dem, smutte over til dem og give drengene et kram på skolen, når jeg ser dem.

Daniel, den ældste af mine nevøer havde fødselsdag d. 21 juli og jeg bagte et par kager til kaffemikken og et par dage efter, d.24. juli holdt jeg selv kaffemik for Sara, som fyldte 17 år og d. 29. juli fyldte min mor hele 70 runde år, hvor jeg også hjalp lidt til med maden.

Min onkel i Danmark havde sendt mig nogle fødselsdags-penge til min mor og da hun allerhelst ville have lidt lommepenge til deres tur til Danmark (som de er rejst ned til) gik jeg op i banken og vekslede både min onkels og vores penge gave til 50-ere, som jeg foldede og bandt ind i en buket blomster fra fjeldet.

Jeg fortalte naturligvis min mor, hvor mange 50-ere, der gerne skulle være ialt, så hun ikke missede nogle af dem.

 

Simon kom fra Kangerlussuaq og var med til at fejre min mor/ sin aanaa, og jeg tænkte i et kort øjeblik, at jeg ville have fotograferet mine børn sammen med deres fætre.. og faktisk var deres kusine Karoline fra Danmark her også i lige akkurat den periode, så jeg kunne have fået et fætter/kusine-foto, hvis ellers jeg havde formået at fastholde min tanke.. hvad jeg ikke kunne.

 

Udover at gå tur i dag, strikke et par pinde på mit strikketøj, har jeg faktisk også fået bunden af et par tømte flasker af.

Jesper, min svorger, havde gemt et par specielle flasker til mig, som han godt kunne tænke sig, at jeg gjorde noget ved og især, da han så at Jans tømte whiskey-flaske var omdannet til en lygte/fyrfads-beholder (hvad kalder man mon sådan een?)

Jeg har fået toppen af en gammel Cuba-flaske af

og hvis jeg havde muligheden, ville jeg fylde den med en buket blomster og give den til en anden af mine veninder, som bor i Nuuk, som lige har været i Cuba i forsommeren, men jeg starter med at omdanne Jespers flasker.

 

Efter gåturen i dag, hev jeg det halve kilo valnødder frem, som jeg købte på tilbud forleden, fik dem kogt og lagt i en sød, vanilie og appelsinduftende/smagende lage og allerede efter aftensmaden kunne vi smage nødderne over en kold, blød vanilie-is og jeg garanterer, at det smagte godt

Sidste fredag var der “Åben scene” og Laura spillede og spillede og spillede og minsandten om hun ikke også havde øvet sammen med sin fætter Daniel.

Vejret var dårligt, så vi kunne i ro og mag, sætte os til rette og lytte til det hele, nyde musikken fra, ikke bare Laura og Daniel, men også fra alle de andre.

 

Vejr-guderne må gerne være lidt mere os næste weekend, for jeg trænger til at komme op i hytten.. og bare være. Trænger!

Der skal fyldes lidt mere af det gode på livet og der findes rigtig mange måder at tanke gode ting på tilværelsen. Jeg ved, at jeg kører bedst, når der er fyldt en weekend med masser af frisk luft, hytteliv, ro og fred og gerne godt selskab på livets tank.

I morgen er det mandag og der står arbejde og hverdag på programmet, men jeg vil arbejde på, at der også står lidt mere end det på og at der bliver fjernet og luget ud af det overflødige, som tager tid og energi.

Der skal ingen undskyldninger være, hverken for min manglende tilstedeværelse på det sidste, her på bloggen eller for at ikke at gøre noget mere og noget godt for mig selv, så hav en god mandag og prøv at gøre noget godt for dig selv.