Ommer

Rypen, fra forrige indlæ manglede da et hjerte at stå på.. Fandt jeg ud af, jamen så gør jeg det da bare om

 

og så kunne 

Jeg så slå op med i- cord, som giver et fint finish

Ryper

Vil lige prøve at skrive et indlæg fra mobiltelefonen og kan jo så ved samme lejlighed vise min kommende venstre rype-vante, som kun mangler en tommelfinger nu 

Rensdyr udenfor jagtsæsonen

Så blev Saras vanter også færdige.

Nu kan jeg strikke de par vanter til mig selv, som udløste denne flod af vanter til både mine nevøer og mine piger.

Det startede som sagt med at Laura fik øje på dem med guitaren på og jeg tænkte, at de også ville være fine til Daniel og hvis Daniel skulle have et par vanter, syntes jeg også at Silas skulle have et par og så skulle Sara heller ikke snydes. Nu er jeg færdig med “børnenes” og de sidste i rækken er blevet færdige her til aften.

Jeg skyndte mig at hæfte ender og vaske dem, så der var en rimelig chance for, at Sara kunne have dem på allerede i morgen.

Og nej.. den ene er ikke længere end den anden, men de må have ligget lidt forskudt af hinanden.

Garnet er strømpegarn fra Brugsen og der bruges lidt under een nøgle af hver farve, når der strikkes på p. 2½.

Billederne er taget med min mobiltelefon, men jeg satser på at få rensdyrvanterne fotograferet “ rigtigt” i løbet af ugen.

Hav en god onsdag

Opskrift på mellemlægsserviet

Vil da lige nævne, at jeg er blevet nævnt lige HER, men da jeg ikke kan finde ud af at lægge en PDF fil ud, nøjes jeg med at linke til Filihunkat, som har lagt en opskrift ud.

Og jeg som ikke kunne lide at strikke mønsterstrik

(Alle billeder er mobilfotos, så derfor den lidt alternative billedkvalitet)

 

Det startede med et par vanter til Laura.

Selvfølgelig skulle Laura have sådan et par vanter.

Hun spiller både klaver og guitar, så hvad kunne være mere oplagt?

Jeg postede dem på facebook og kom i tanke om, at hendes fætter Daniel også spiller en del guitar og naturligvis også burde have et par vanter magen til.

 

Det blev lidt kedeligt at strikket 4 vanter/ 2 par i det samme mønster, men det færdige resultat er jo godt, så hvad gør det?

 

Daniels lillebror Silas spiller ikke musik, men er tilgengæld en anelse nørdet med Lego.

Han kan lide at fordybe sig i ting og undersøger, det som lige fanger hans interesse, helt til bunds.

Jeg kunne ikke komme i tanke om et mønster, som ville passe til de par vanter, som han naturligvis også skulle have og endte med at strikke nogle ugle-vanter til ham.

 

Nu har Laura jo også en lillesøster og hun skal ikke snydes.

Hun fik nogle valgmuligheder, men forelskede sig i flere mønstre, så jeg havde heldigvis noget at vælge imellem. Hendes vanter er jeg kun lige startet på, for min ringfinger på højre hånd, bryder sig ikke særligt meget om p.2½ over længere tid, men hun får et rensdyr på sin vante.. hvad ellers?

Når jeg kommer så langt at jeg kan lukke af for Saras vante, har jeg besluttet at jeg også vil have et par, så lige nu, kan du nok se, står den i mønsterstrikkens tegn herhjemme og det var mig, som forresten ikke kunne lide at strikke mønsterstrik.

Der går et nøgle strømpegarn fra Brugsen af hver farve til et par vanter, så det er jo økonomisk overkommeligt at lege og øve sig i mønsterstrik.

Bananblomst i vinterkulden

Jeg startede jo med at strikke en Tempelblomst af garnet, men da jeg skulle til at strikke ærmer og prøvede den på, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville få brugt det færdige strik, så jeg tog en hurtig beslutning og trævlede hele arbejdet op, slog op på en anden side i den strikkebog, som jeg købte i efteråret og gik så ellers i gang igen.

Garnet er købt i Garnudsalg, en tråd højlandsuld og en tråd tynd, fin og meget lækker alpaca.

Der er gået 292 gram garn i alt til min Bananblomst, som opskriften af Annette Danielsen har skrevet og ca lidt over 100 gram er alpacaen.

 

Farven er brændt henna og jeg er helt vild med farven i modsætning til begge mine piger, som synes den er grim og kedelig.

Hvad ved de nu også om rigtige retro-farver og nostalgi og heldigvis kan man have forskellig smag.

Vi er dog enige om at designet er meget flot og at garnet er vildt lækkert.

 

Jeg har lukket ærmerne af med I-cord (tror nok det hedder hestetømmeaflukning på dansk) og samlet masker op i halsen og lukket dem af igen med I-cord for at få et mere færdigt udtryk.

 

Jeg har strikket min Bananblomst i str. S og jeg fortryder en lille smule at jeg ikke strikkede en mønsterbort mere på ærmet for at få dem længere.

De er lige korte nok, men jeg var bange for at de ville blive alt for lange med et mønster mere og efter vask.

Lukket Bella med ekstra blade

I slutningen af november strikkede jeg denne bløde sag, som jeg næsten allerede har slidt op.

Grundmønsteret er Bella.

Den første jeg strikkede er blevet for stor, for løs og i virkeligheden bryder jeg mig vist slet ikke om cardigans eller noget med knapper foran, så jeg besluttede at strikke min næste Bella rundt på rundpind og da jeg kom til afslutningen, syntes jeg at der manglede noget og tilføjede derfor også et par blade forneden både på kroppen og på ærmerne.

Garnet er fra Garnudsalg, en tråd med silke/uld og en tråd med den fineste alpaca.

Jeg har brugt 323 gram i alt og jeg kan desværre ikke huske fordelingen mellem silke-uld og alpacaen. Jeg har strikket str. S på p. 3 (jeg strikker lidt løst) og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet omend, jeg har været nødt til at sætte en tynd elastik i halsen, da jeg synes at den var lidt vid.

Varme blade om halsen

Før jul fik jeg strikket halsedisser/kraver og inden jeg fik dem fotodokumenteret, var det allerede givet væk.

Jeg strikkede een i rød, een i grøn, en i khakifarve og denne i en varm chokoladefarve.

Opskriften er fra “Strik - ponchoer, capes, tørklæder og sjaler”. Jeg er gået en helt pindestørrelse ned fra 5 til 4, har tilføjet 5 ekstra masker til selve hals-stykket, for at den går helt op og dækker og strikket to blad-mønstre/borter mere på.

Halsedissen sidder godt og giver varme til..halsen.

Lydløs

Jeg går mig ind imellem en lang tur.

Helst flere gange om ugen og det er lidt stille og jeg kunne godt trænge til noget musik til mine gåture, som gerne varer 1½ times tid for ca 10 km.

Hvis jeg kunne få min Endomondo-app på telefonen til at virke, ville jeg vide helt nøjagtigt, hvor langt jeg gik og dét ville være en god motivation til enten at gå længere eller hurtigere næste gang, men jeg kan se, at den viser næsten 50% for meget i distance og så kan det være lige fedt.

Men tilbage til mine lydløse gåture!

Mine høretelefoner er forsvundet for mig og jeg synes ikke lige at jeg vil smide penge efter et par dyre høretelefoner, så jeg købte et par til en hund.

Farven er ikke lige mig og da sådanne hørefiduser har med at sno sig, vikle sig sammen til en knude og måske også for at være lidt mainstream, satte jeg perler på min barbie-pinke ledning.

Der gik næsten et helt minut før både Laura og Sara fattede, hvad meningen var med min perlekombination

Nu mangler jeg kun at lægge lidt mere musik ind på min mobil, så det ikke er de samme tre sange, som skal udgøre lydkulissen på mine gåture

Åben scene i januar

Hov! Der gik lige 14 dage, hvor bloggen blev glemt. Aarh, måske ikke ligefrem glemt, men tiden løber fra mig hele tiden og hverdagen kræver sit og kræver fokusering.

Oveni har jeg været drænet for energi.

Op mod jul fik jeg halsbetændelse, som blev afløst af en led forkølelse og som så fortsatte udi en træls bi-/og pandehulebetændelse, som var hårdnakket og sej at slippe væk fra. Der er stadig spor og mærker i kroppen efter halsbetændelsens, forkølelsens og bihulebetændelsens hærgen, men energien er begyndt at vende tilbage og lige om lidt, tror jeg, er jeg frisk og helt mig selv igen.

Hverdagen, som startede d. 6.januar har også budt mig på hele 5 nye elever, som jeg også skal forholde mig til og det lyder måske ikke af så meget, men det har også taget af det overskud, som jeg ikke har.¨

I det hele taget har jeg været i underskud hele januar, men jeg ved jo af erfaring, at det vender lige om lidt og at rutinen giver overskud, så jeg igen kan overkomme lidt mere.

I fredags var der, som der er hver 3. fredag i måneden, “Åben scene” på Taseralik.

Det er hyggeligt at komme lidt ud, sidde blandt mennesker, som man normalt ikke ser til daglig og at høre lidt sang og musik.

Laura er, kan jeg vist rolig sige, fast deltager  til “Åben scene” og i fredags sang og spillede hun til og med en sang, som hun selv har lavet.

 

Jeg synes det er en god og stærk sang, som hun har skrevet/lavet og jeg er stadig farlig stolt over hende og hendes evner.

Hun sang også sammen med een af sine venner og sammen gør de det så godt, så godt og jeg kan lige så godt skynde mig at tilføje, at det ikke kun er fordi jeg er hendes mor, at jeg synes det er godt!

 

Dét er altså rigtig godt!

 

Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at tage billeder under de lysforhold, så jeg har altid mit kamera med mig og jeg synes selv at der er nogle gode imellem og næste skridt må så være at være lidt mere kreativ og varieret i billed-udtrykket, så de ikke er så ensformige.

 

 

 

 

 

Udfordringer

Jan og jeg sad og snakkede om alt mellem himmel og jord over morgenkaffen og vi kom til at snakke om, at vi alt for sjældent, synes vi selv, tog billeder i forhold til tidligere. Fastholder øjeblikke.

Dét vil vi gerne lave om på begge to i 2014.

Jeg, for  mit vedkommende er blevet for doven til at medbringe mit store kamera og tager alt for mange (synes jeg selv) snapshots med min mobiltelefon.

De bliver ikke særligt gode og er for mit vedkommende et udtryk for “dovenskab”.

Mobilfotos fra i forgårs

Jeg er kommet ud af vanen og vil gerne ind i den igen.

Billeder er med til at fastholde minder, hjælper os til at huske hverdage, fester og begivenheder og vi vil gerne huske både stort og småt, men vi skal vist have et spark, så vi har udfordret hinanden og har snakket om, at vi skal have et ugentligt tema for at komme ind i vanen med at have kameraet på os.

Hvad synes du at uge 2/2014 udfordring skal være??

I min hoveddør

Nordlys..

Dét burde alle mennesker opleve mindst een gang i deres liv.

Mindst een gang! Og kan det kun opleves een gang, bør det være nordlys, som det jeg stod og beundrede helt alene ude i vores hoveddør her til aften.

Det varede i et langt åndeløst øjeblik og så var det stort set væk igen, så mine indstillinger på kameraet blev lidt sløsede, ukorrekte, men du kan stadig se, hvad jeg mener, kan du ikke?

Når jeg ser nordlys af denne slags, som bølger sig hen over himlen, forventer jeg næsten at der lige om lidt, fra himlen lyder et stort musisk værk af himmelske dimensioner, til at ledsage det smukke lysshow.

Vores nytårsmenu og fyrværkeri

Nytårsaften forløb stille og roligt hjemme hos min far og mor.

Vi fik en spinatroulade med laks, rejer og kaviar til forret,

en kalvemørbrad, marinerede kartofler og en cremefraichesovs

og til dessert fik vi en fed vanilieparfait med jordbær, ananas og blåbær til.

Jeg havde forsøgt mig med nogle appelsiner i lage og de gik nogenlunde til isen, selvom jeg syntes at jeg kunne smage den bitre hvide hinde.

Vi fik, som vi plejer, set 90-års fødselsdagen i fjernsynet og da klokken slog 12, var vi ude og se nytårsfyrværkeriet, fik fyret lidt af selv.

Hvert år tænker jeg på at det må være enormt mange tusinde kroner, der bliver brændt af og jeg garanterer dig, at der bliver fyret så meget af, at Tivolis fyrværkeri knapt kan være med.

… og det er ikke kun til midnat, at der bliver fyret krudt af.

Klokken 20 bliver der afsendt virkelig mange raketter afsted, for da er klokken jo 12 i Danmark og det bliver også fejret heroppe.

 

I morgen er det hverdag igen og det betyder arbejde for rigtigt mange.

Jeg er heldig, for jeg kan igen i morgen sove længe, men jeg skal til at tænke på mine sengetider og ikke mindst mine stå-op-tider.

Det har været en dejlig, afslappende ferie, som var tiltrængt og jeg synes at vi har fået meget ud af vores dage.

 

Simon er her stadig, men rejser tilbage og hjem igen på fredag og så er det også hverdag for ham igen. Det har været hyggeligt at have ham hjemme.