(Alle billeder er mobilfotos, så derfor den lidt alternative billedkvalitet)
Det startede med et par vanter til Laura.
Selvfølgelig skulle Laura have sådan et par vanter.
Hun spiller både klaver og guitar, så hvad kunne være mere oplagt?
Jeg postede dem på facebook og kom i tanke om, at hendes fætter Daniel også spiller en del guitar og naturligvis også burde have et par vanter magen til.
Det blev lidt kedeligt at strikket 4 vanter/ 2 par i det samme mønster, men det færdige resultat er jo godt, så hvad gør det?
Daniels lillebror Silas spiller ikke musik, men er tilgengæld en anelse nørdet med Lego.
Han kan lide at fordybe sig i ting og undersøger, det som lige fanger hans interesse, helt til bunds.
Jeg kunne ikke komme i tanke om et mønster, som ville passe til de par vanter, som han naturligvis også skulle have og endte med at strikke nogle ugle-vanter til ham.
Nu har Laura jo også en lillesøster og hun skal ikke snydes.
Hun fik nogle valgmuligheder, men forelskede sig i flere mønstre, så jeg havde heldigvis noget at vælge imellem. Hendes vanter er jeg kun lige startet på, for min ringfinger på højre hånd, bryder sig ikke særligt meget om p.2½ over længere tid, men hun får et rensdyr på sin vante.. hvad ellers?
Når jeg kommer så langt at jeg kan lukke af for Saras vante, har jeg besluttet at jeg også vil have et par, så lige nu, kan du nok se, står den i mønsterstrikkens tegn herhjemme og det var mig, som forresten ikke kunne lide at strikke mønsterstrik.
Der går et nøgle strømpegarn fra Brugsen af hver farve til et par vanter, så det er jo økonomisk overkommeligt at lege og øve sig i mønsterstrik.
Ja man kan overraskes på den gode måde. Har selv mønsterstrikningen tilgode. Det er nogle flotte vanter.
SvarSletNej, hvor sjovt. Jeg har også strikket luffer ... og uglelufferne var bare sjove at strikke.
SvarSletÅhh hvor er de fine
SvarSletHvor har du mønsteret fra?
Jeg har nemlig tre som vis blive lykkelige for både rock, ugle og rensdyr luffer.
Med venlig hilsen
Pernille fra Svendborg