Åben scene i januar

Hov! Der gik lige 14 dage, hvor bloggen blev glemt. Aarh, måske ikke ligefrem glemt, men tiden løber fra mig hele tiden og hverdagen kræver sit og kræver fokusering.

Oveni har jeg været drænet for energi.

Op mod jul fik jeg halsbetændelse, som blev afløst af en led forkølelse og som så fortsatte udi en træls bi-/og pandehulebetændelse, som var hårdnakket og sej at slippe væk fra. Der er stadig spor og mærker i kroppen efter halsbetændelsens, forkølelsens og bihulebetændelsens hærgen, men energien er begyndt at vende tilbage og lige om lidt, tror jeg, er jeg frisk og helt mig selv igen.

Hverdagen, som startede d. 6.januar har også budt mig på hele 5 nye elever, som jeg også skal forholde mig til og det lyder måske ikke af så meget, men det har også taget af det overskud, som jeg ikke har.¨

I det hele taget har jeg været i underskud hele januar, men jeg ved jo af erfaring, at det vender lige om lidt og at rutinen giver overskud, så jeg igen kan overkomme lidt mere.

I fredags var der, som der er hver 3. fredag i måneden, “Åben scene” på Taseralik.

Det er hyggeligt at komme lidt ud, sidde blandt mennesker, som man normalt ikke ser til daglig og at høre lidt sang og musik.

Laura er, kan jeg vist rolig sige, fast deltager  til “Åben scene” og i fredags sang og spillede hun til og med en sang, som hun selv har lavet.

 

Jeg synes det er en god og stærk sang, som hun har skrevet/lavet og jeg er stadig farlig stolt over hende og hendes evner.

Hun sang også sammen med een af sine venner og sammen gør de det så godt, så godt og jeg kan lige så godt skynde mig at tilføje, at det ikke kun er fordi jeg er hendes mor, at jeg synes det er godt!

 

Dét er altså rigtig godt!

 

Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at tage billeder under de lysforhold, så jeg har altid mit kamera med mig og jeg synes selv at der er nogle gode imellem og næste skridt må så være at være lidt mere kreativ og varieret i billed-udtrykket, så de ikke er så ensformige.