Der kommer et halv tons billeder, for jeg evner ikke at vælge få billeder ud og slet ikke et enkelt, så du får dem alle. Bær over med mig.
Det er altså ikke hver dag at der ligger 4 store canadagæs i vores egen lille andedam, Spejdersøen.
Faktisk lå der hele 6 af slagsen, men de to af dem spredte deres over 1 mtr store vingefang ud og lettede.
De resterende fire flotte gæs, har så ligget i søen og fortalt spændende historier fra andre verdensdele for gråænderne, som pludseligt syner af så lidt.
Gråænderne har fulgt nysgerrigt med gæssene overalt og gæssene var ikke så sky, som jeg troede gæs er. (til dig som fulgte linket: Jeg tog kun billeder)
Lige om lidt letter de sidste fire canadagæs højst sandsynligt og flyver måske til Nerlerit Inaat (gæssenes sted).
Jeg var ihvertfald fascineret over gæssene, for det er ikke hver dag at jeg kan komme så tæt på og slet ikke hver dag at jeg ser en gås.
Til hverdag må jeg nøjes med ænderne i Spejdersøen og Olsen fylder jo heller ikke alverden, så en gås er en stor fugl i min verden (jajaja.. der er havørne omkring byen om vinteren )
Odinshanerne var lidt mere generte og skulle pudse og pynte sig inden jeg fik lov at fotografere.
“ Jeg skal lige rette på fjerene…”
“Skal lige tjekke spejlbilledet.. vent lidt, vent lidt! Ser jeg ordentlig ud nu??”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.