Min far fyldte hele 72 år i går og det fejrede vi med eftermiddagskaffe med en lagkage, som Lena havde lagt sammen.
Den var høj og den var flot dekoreret med fine blomster, chokolade overtræk og flot flødeskum sprøjtet på siderne, som enhver konditor ville have kigget langt efter.
Den var lagt sammen med hjemmelavet sortebærmarmelade og creme, så det var ikke kun udenpå at den var god.
(Lena og jeg gav i fælleskab min far et compactkamera og jeg tog kun billeder af lagkagen med hans nye kamera. Det tager nogle gode billeder og er et perfekt lommekamera, hvis nogen vil høre min mening. )
Der var kransesmåkager, scones og boller med røget laks som “bundbrød” men der var ikke meget af Lenas lagkage tilbage da vi gik.
Om aftenen var vi inviteret til hele 3 retter; forret med frisk stenbidderrogn og røget laks.
Jeg kunne spise mig mæt i sådan en forret, men det til for at vække sanserne til oksesteg ledsaget med kartoffel Anna, bagte løg med spinat og parmesan og waldorfsalat.
Jeg kunne med lethed spise mig mæt i waldorfsalat og var jeg alene og helt uden bekymring for min usigelige lethed for at tage på i vægt, ville jeg æde mig en kæmpepukkel på i waldorfsalat, men jeg vidste at der ventede dessert også, så jeg levnede lidt plads.
Min mor havde bagt mandeltærte
og jeg havde lavet en vanilie-flødeparfait
(opskrift fra Politikens Desserter) med ekstra vanilie i og så lavede jeg en jordbærfløde parfait
efter egen opskrift.
Jeg hørte ingen klage; kun min mave da vi gik fra mine forældre efter maden.
Mellemlægsservietter
De fine tallerkner, som er arvestellet fra min farmor, ligesom bestikket også er det
og den store skål fra keramikeren fra Alstrup Hanny Abel
Og ikke at forglemme Georg Jensens damaskdug ;-) ;-) Tusind tak for "fyldet" til mandeltærten.
SvarSletKH mor