Forberedelse

Vi var som sagt ude i fjeldet i går.

Min mor ville gerne med som bagsædepassager hos Jan, så vi tøffede ud mod skiliften i adstadigt tempo og da vi alligevel var på de kanter, kunne vi ligeså godt køre de par meter længere og se, hvor langt de ACR-frivillige var kommet med at opsætte campen.

Der er som sagt næsten ingen sne at gøre godt med og isen på de søer, hvor campen tidligere år har ligget, er for tynd til at kunne bruges i år, så i år har arrangørerne valgt at lægge campen på land og det lige bag ved liften.

Der er ikke længere end at man kan gå ud til campen i år og jeg gætter på, at der kommer rigtig meget trafik derud i modsætning til tidligere,hvor det kun var snescooter-kørerne, der kunne gæste campen.

De frivillige var som altid, altid i strålende humør. De har et gå-på-mod, som er afsmittende, så man ikke kan lade være med at smile med, når man møder dem.

De udgør hele ryggraden af set-uppet ACR og selvom vejrudsigten for næste uge og især weekenden mildest talt ser lidt nedslående ud med masser af varmegrader og ingen sne, så var der ingen pessimisme at spore ude i den kommende camp.

Jeg har endnu engang indvilliget i, at ville være med på fotoholdet og når jeg alligevel var derude, kunne jeg ligeså godt tage nogle billeder af forberedelserne, som jo også hører med til løbet og som mange løbere jo ikke ser.

Der ligger jo bunkevis af forberedelsestimer bag løbet og de timer er jo afgørende for at løbet bliver afviklet godt.

Hast

Jeg er ude i solen

og om aftenen sidder jeg i mit sofahjørne og strikker en omgang rundt og ca 1½ tilbage, 2 omgange rundt, kun for at konstatere at jeg har strikket forkert igen.

Jeg er vist ikke helt koncentreret om, hvad jeg laver, men der er jo kun mig, som glæder mig til at kjolen er færdig, så jeg trækker vejret helt ned i maven og forsøger at tage det roligt, koncentrere mig og ikke haste afsted.

Hastværk er lastværk og der er intet, der haster.

 

P.S. Jeg sidder forresten og ægrer mig lidt over at Jesus ikke havde nogle flere mærkedage, som vi kunne fejre med frihed og arbejdsfri dage. Jeg kunne som sagt sagtens vænne mig til at tulle rundt og lave ingenting i mit eget tempo. Faktisk er det lidt min hobby at holde fri.. jeg siger det altså bare

Ovenpå en lammekølle

Til aften var vi hos mine forældre og spise påskelammekølle og jeg medbragte en citronfromage.

Vi fik spillet battle quizz og fik hygget og da opvasken var klaret i fællesskab, kørte vi en tur ud i natten i håb om, at der ville dukke lidt nordlys op, som kusine Karoline kunne se på.

Det var lidt fesent i forhold til, hvad vi kunne have vist frem i går aftes, men lidt har også ret.

 

Jeg fandt et par blomsterbilleder mere på kortet og selvom du måske er mættet af blomsterbilleder, og det endda af nogle som var på vej ud i skraldespanden, får du lige et par stykker mere.

1 skridt frem og 2 tilbage

Mit strikketøj rokker sig stort set ikke ud af stedet, når jeg både skal strikke forlæns og rigtig meget baglæns. Faktisk så meget baglæns, at jeg skal starte forfra på det sidste ærme.

Træls, når jeg er lidt træt af at strikke på det samme strikketøj og gerne vil til at være færdig

Lækkerbidsken

Et er, at det er en hamrende dygtig fotograf, som har fotograferet, den anden ting er altså også at min Jan er vildt fotogen.

 

Han ser ret så lækker ud, hvis du spørger mig og det har Mads i den grad formået at indfange.

Prøv at se disse tre billeder, som Mads sendte og som jeg har fået lov at vise.

 

Dagens mand

Kan du huske at jeg fortalte dig om Mads, som har sat sig for at tage et portrætbillede hver eneste dag i hele år 2013?

Jeg var “dagens portræt” d. 17. februar og d. 13.marts. (hele to gange og jeg som bryder mig så lidt om at blive fotograferet)

I dag var det Jan, som var dagens portræt og jeg har fået lov til at vise dig billedet af min seje Jan.

Tak for det, Mads (du er nu ret god med et kamera!)

Lige til at smide ud

Jeg kan altså sagtens vænne mig til et liv med evig ferie..

Sove til jeg vågner, drikke kaffe i en solstråle, drikke en kop kaffe mere og så ellers tulle rundt som det passer mig,-fx. tulle over til  mine forældre, som byder på eftermiddagskaffe og kage og jeg kan kigge lidt på min mors tulipaner, som lige om lidt ryger i skraldespanden.

Og lige om et par sekunder, rejser vi os, for at gå over til mine forældre igen for at spise lidt lam og citronfromage

Fromagen lavede jeg i et pludseligt anfald af lyst til farfars citron-fromage og jeg ved, at min er knap så god som farfars

Han tilsætter både mange års erfaring og stoltheden over at kunne lave den til perfektion og de ingredienser havde jeg ikke lige i formiddags, da jeg lavede min, men den kan sikkert, med lidt god vilje glide ned i det gode selskab vi kommer i.

Skærtorsdag i højeste solskin

Solen har skinnet.. igen i dag.

Faktisk har den skinnet og skinnet og skinnet i så mange dage nu, at jeg ikke rigtig kan huske, hvornår den ikke gjorde det.

Den sne som vi har, er hårdt som beton og glat så du tror det er løgn, men vi tog chancen og startede snescooterne op i dag sammen med Jesper, som indbød til sin hytte i 1.fjord.

Det takkede vi selvfølgelig ja tak til, selvom jeg var noget betænkelig over den stenhårde sne. VMaxen er sneafkølet og når der ingen løs sne er, bliver den ikke afkølet helt som den burde.

Vi kørte ved middagstid og nåede frem over fjordisen, som var spejlblank og stenhård.

Laura og Karoline fik tiden til at gå med at bore hul i isen og fiske.

Der var ikke meget at komme efter, men de var ufatteligt tålmodige, lå på isen, hyggede mens de hev i linen.

Der kom en enkelt lillebitte torsk på krogen

og mens de hev torsk, ikke på land,

men på is, sad jeg i solen og nød varmen

og lyset, udsigten

og roen.

Jan hyggede sig også

Der blev spist lidt rugbrød og senere lidt suppe og ved 18-tiden kørte vi hjemad på den kedelige hårde sne.

Hvis du spørger mig er den ikke bare kedelig, men måske lidt farlig og jeg kan ikke lade være med at tænke på at der er under en uge til ACR bliver skudt i gang for 17. gang.

 

Til aften har jeg fået den mest hidsige hovedpine.

Jeg tror at det er spændinger, for lidt vædske og for meget sol i en køn cocktail, men jeg har taget nogle piller og håber at lige om lidt så er det ovre igen, men jeg nåede inden hovedpinen satte en stopper for de voldsomme udsving i tanke, sjæl og legme at fange de allersidste rester af det mest fantastisk nordlys, som jeg længe har set.