Forberedelse

Vi var som sagt ude i fjeldet i går.

Min mor ville gerne med som bagsædepassager hos Jan, så vi tøffede ud mod skiliften i adstadigt tempo og da vi alligevel var på de kanter, kunne vi ligeså godt køre de par meter længere og se, hvor langt de ACR-frivillige var kommet med at opsætte campen.

Der er som sagt næsten ingen sne at gøre godt med og isen på de søer, hvor campen tidligere år har ligget, er for tynd til at kunne bruges i år, så i år har arrangørerne valgt at lægge campen på land og det lige bag ved liften.

Der er ikke længere end at man kan gå ud til campen i år og jeg gætter på, at der kommer rigtig meget trafik derud i modsætning til tidligere,hvor det kun var snescooter-kørerne, der kunne gæste campen.

De frivillige var som altid, altid i strålende humør. De har et gå-på-mod, som er afsmittende, så man ikke kan lade være med at smile med, når man møder dem.

De udgør hele ryggraden af set-uppet ACR og selvom vejrudsigten for næste uge og især weekenden mildest talt ser lidt nedslående ud med masser af varmegrader og ingen sne, så var der ingen pessimisme at spore ude i den kommende camp.

Jeg har endnu engang indvilliget i, at ville være med på fotoholdet og når jeg alligevel var derude, kunne jeg ligeså godt tage nogle billeder af forberedelserne, som jo også hører med til løbet og som mange løbere jo ikke ser.

Der ligger jo bunkevis af forberedelsestimer bag løbet og de timer er jo afgørende for at løbet bliver afviklet godt.