Skærtorsdag i højeste solskin

Solen har skinnet.. igen i dag.

Faktisk har den skinnet og skinnet og skinnet i så mange dage nu, at jeg ikke rigtig kan huske, hvornår den ikke gjorde det.

Den sne som vi har, er hårdt som beton og glat så du tror det er løgn, men vi tog chancen og startede snescooterne op i dag sammen med Jesper, som indbød til sin hytte i 1.fjord.

Det takkede vi selvfølgelig ja tak til, selvom jeg var noget betænkelig over den stenhårde sne. VMaxen er sneafkølet og når der ingen løs sne er, bliver den ikke afkølet helt som den burde.

Vi kørte ved middagstid og nåede frem over fjordisen, som var spejlblank og stenhård.

Laura og Karoline fik tiden til at gå med at bore hul i isen og fiske.

Der var ikke meget at komme efter, men de var ufatteligt tålmodige, lå på isen, hyggede mens de hev i linen.

Der kom en enkelt lillebitte torsk på krogen

og mens de hev torsk, ikke på land,

men på is, sad jeg i solen og nød varmen

og lyset, udsigten

og roen.

Jan hyggede sig også

Der blev spist lidt rugbrød og senere lidt suppe og ved 18-tiden kørte vi hjemad på den kedelige hårde sne.

Hvis du spørger mig er den ikke bare kedelig, men måske lidt farlig og jeg kan ikke lade være med at tænke på at der er under en uge til ACR bliver skudt i gang for 17. gang.

 

Til aften har jeg fået den mest hidsige hovedpine.

Jeg tror at det er spændinger, for lidt vædske og for meget sol i en køn cocktail, men jeg har taget nogle piller og håber at lige om lidt så er det ovre igen, men jeg nåede inden hovedpinen satte en stopper for de voldsomme udsving i tanke, sjæl og legme at fange de allersidste rester af det mest fantastisk nordlys, som jeg længe har set.