At kunne tænke positivt uden at være lalleglad.
At kunne tænke positivt og være realistisk.
Tænk, at det at kunne være positiv, kan ende med at blive negativt.
Der er nogen mennesker, der konsekvent forholder sig negativt til stort set alt og derfor, i følge min overbevisning, går glip af mange ting, mennesker, som burde lære at tænke lidt positivt, sætte tingene i relief, i perspektiv og holde op med at rode rundt i deres små-problemer/skabe flere for dem selv.
Fx. Der er nogen mennesker, der elsker, når der er negative dramaer omkring dem, fordi de på den måde har oplevet, at de får omsorg og opmærksomhed på.. eller hvad ved jeg.
De, tilsyneladende, elsker at se negativt på rigtig mange ting og hader, hvis man/jeg/nogen gør dem opmærksom på at der stadig er nogle ting i deres liv, som er værd at ofre opmærksomhed.
Naturligvis og som den største selvfølge, kan jeg sige, at der er intet godt at sige, hvis man bliver alvorligt syg, mister sit arbejde, sin førlighed, sin ægtefælle, men at blive og forblive i en tilstand af negative tankesæt, kan aldrig føre noget godt med sig. Dét tror jeg bare ikke!
Læs artiklen, som jeg kunne skrive spalte op og spalte ned om og som jeg har mange positive og negative meninger om.. for livet er mere nuanceret end som så og vi kan til en vis grad, selv være med til at farvelægge den i de farver, som vi synes, tror jeg.
Den fik ihvertfald mig til at tænke og måske du også har en mening om det at være positiv?
Jeg har læst artiklen, og jeg gider heller ikke smile, når livet krakelerer. Men omvendt har du også ret: Hvis man skal videre, skal man finde sig nogle positive stokke at klynge sig til. Nogle gange kan man ikke smile, men så kan man prøve at trække mundvigene op mod ørerne, og det vil have den samme effekt, både på egen krop og på omgivelserne. Der kan bare være situationer, der er så vanskelige, at man ikke orker andet end vente på, at det går over.
SvarSletfake-it-till-you-make-it-effekten.. den er nogen gange god.
Slet