Det smukke i dig og mig

I går eftermiddags tog jeg billeder af fire kvinder.

 

De fire kvinder, er ikke nogen, som jeg kender nærmere, så det var lidt spændende.

Spændende for mig og spændende for dem.

 

De havde ligesom så mange andre kvinder, det der typiske “find-fem-fejl-ved-mit-udseende,-nej,-jeg-må-hellere-selv-lige-remse-dem-op,-da-du-tilsyneladende-ikke-kan-se-dem” -symptomer, men jeg synes selv, at jeg fik pillet det lidt af dem og fortalte dem, hvad jeg så og hvad jeg gerne ville indfange hos dem, som jeg fandt smukt og flot.

 

Det blev nogle OK billeder, taget forholdene i betragtning.

Jeg synes selv, at jeg fik fanget deres udstråling og glimtet i øjet, fremhævet deres fine sider og det lader til, at de også selv blev meget tilfredse.

Jeg kan jo af gode grunde ikke vise dig billeder, da jeg ikke har fået deres tilladelse, men jeg ville ønske at jeg kunne.

 

I aften kom mine forældre med kort varsel.

 

Jeg  nåede lige at fange min mor på hendes mobiltelefon, inden hun fik købt aftensmad og heldigvis ville de gerne hjælpe os med at spise vores aftensmad med så kort varsel.

 

Inden de var ude af døren igen, fik jeg ydermere lokket min mor til lige at sætte sig i lyset og lade mig fotografere hende hurtigt.

Hun blev taget på sengen, for hun nåede hverken at tænke i læbestift eller hårbørste og ved du hvad…?

Sådan kan jeg godt lide et billede. Et billede af min mor.

 

Jeg kan godt lide spontane, hverdags-billeder.

 

Et billede, hvor man ser folk, som de umiddelbart ser ud og allerhelst vil jeg gerne fange folk med mit kamera, hvor de ikke selv er klar over, at de bliver fotograferet.

 

Det er dog også sjovt, at se billeder af folk, når de giver opmærksomhed til den, som ser billedet, ved at lade sig fotografere.

Og så kan jeg udfra billedet af min mor, fortælle dig, hvad det er jeg mangler ved mine billeder.. noget ovenlys/spot til at give lidt dybde, lidt liv og noget udefinerbart..Lysene er lidt for lige på og hårdt og gør kontrasterne for hårde, efter min smag.

 

Jeg har to flash, som jeg har stillet op foran personen, men måske jeg skulle stille den anden på en anden måde??  Bagved måske? Ved siden?

 

Jeg må eksperimentere en af dagene, hvis jeg kan lokke een til at sidde og lade sig fotografere.

 

 

Min mor har dog intet at klage over!

 

Hun er, som jeg tidligere har skrevet, en årgang 44.

Hun har grå stænk i sit sorte hår og rynker omkring øjne og mund, men de sidder lige der, hvor de skal og giver ansigtet liv. Et levet liv med glæder og sorger, uden at slide unødigt på udseendet.

 

 

Vi kvinder har så travlt med at se tilbage på, hvordan vi engang så ud uden rynkerne, uden de grå hår, uden nedfaldne øjenlåg og hvor huden sad stramt omkring vores ansigt, men vi glemmer, at se det smukke i det vi har lige nu.

Det vil jeg øve mig meget i, -for jeg har også travlt med at finde fejl og mangler i mit udseende

og jeg ved næsten med garanti, at jeg om 10 år vil se tilbage på billeder af mig selv anno 2012 og sige, at jeg var pænere nu og ikke er det til den tid (2022).

Jeg har pæne ører, hvide tænder og femine hænder, der hele tiden laver et eller andet.

 

 

Og så får du (og jeg) lige det samme billede med farver på, så jeg om 10 år kan se, hvordan det nu lige var jeg så ud (ser ud)