Mens vi bliver raske

Jeg kom op af sengen, op på benene, op og stå i morges og hen på arbejde.

Jeg er ikke helt frisk, men hænger da sammen. Nødtørftigt.

Der er kun 4 skemalagte timer, som skal tilbagelægges i dag og resten kan jeg klare hjemmefra.

 

Der var den mest betagende himmel i formiddags og heldigvis havde jeg Jans kamera i tasken, så jeg kunne forsøge, at fange de fine farver, som himlen bød dagen velkommen med.

 

Jan har afløst min plads i sengen.

Han har meldt sig syg og fraværende på sit arbejde og er sølle.

Lige så sølle, som jeg var i mandags, tirsdags og i går.

Han kommer heller ikke til foto i aften på aftenskolen og der er nok at ærgre sig over, når man lægger i sengen og er skidt.

Jeg håber bare, at han kommer hurtigt på højkant igen, for det er altså ikke sjovt at lægge derinde under dynen, fordi man ikke kan andet. Sengen og dynen skal være et sted man glæder sig til og ikke et sted man er lænket til og så håber jeg, at himlem viser sig fra sammen side som i formiddags, når han kommer på benene.