Når talen falder på livsstilsændringer, er det oftets kost og motion, der bliver talt om.
Sådan er det ihvertfald tit, men livet handler om så meget andet end om kost og motion, hvis du spørger mig.
Jan og jeg talte for et godt stykke tid siden om, at vi så for få mennesker i vores dagligdag.
Eller for få og for få.. vi underviser begge og er begge omgivet af en masse mennesker på hver vores skole, men i privatlivet, var det efterhånden blevet til, at vi sad alene den ene aften efter den anden.
Det er naturligt, når man har haft små børn og har skulle have dagligdagen til at hænge sammen, men vores børn er ikke bare blevet store; de er noget nær uafhængige af os og i mange tilfælde helst fri for os om aftenen.
Dét er også ganske naturligt og som dét skal være, men Jan og jeg har ikke været gode nok til at holde fast i vores vennekreds og efterhånden var den skrumpet ind til næsten nul og det var blevet en livsstil for os, at være to-somme og have nok i os selv.
Det er usundt og det ville vi lave om på. Bare lidt.
Vi har en ven fra meget gamle dage.
Faktisk en ven fra før vi mødte hinanden og som var en fælles ven og i samtlige år, vi har haft børn, har vi snakket og snakket om at ses, mødes, spise sammen og ladet det blive ved snakken, men nu skulle det ændres.
Vi skiftes til at lave mad en gang om ugen.
Ganske almindelig hverdagsmad uden noget pompøst og uden foldede, stivede servietter.
Hverdags-aften i hinandens selskab uden andre forpligtigelser og det fungerer og jeg synes det er så hyggeligt i de par timer det nu varer.
I aften lavede jeg hjemmelavet pizza (med rensdyr-småkød) og salat.
Faktisk hele to forskellige salater, for butikkerne bugner af frugt og grønt til rimelige priser for tiden. (der har lige været skib, jubii) og det hørte jeg intet ondt for.
Fintskåret strimler af rå rødkål, appelsiner i små tern, en stor håndfuld græskarkerner og en nævefuld rosiner.
Fintrevet gulerod
med rosiner og en sjat citronsaft over.
Stilen med at sidde alene hjemme aften efter aften, er ved ændres til hyggeligt samvær andre levende væsner og oveni har jeg meldt mig til aftenskole (foto) og se vi er ude i noget med at ændre livsstil og så kan vi jo være selvvalgt tosomme og nyde stilheden i weekenderne, når vi vælger det selv, hvilket vi også nyder i så stor stil, at vi allerede mandag morgen længes efter disse udsigter:
Jeg har boet på østkysten i 4 år, det var for 37 år siden. Ved hvad du taler om når du beskriver trivialiteten i jeres hvedag.
SvarSletMen du bliver nødt til at være i det nære samfund, ellers må i flytte.
Du har det ikke fint med dig selv, du vil gerne tabe dig, er ked af at skindet ikke skrumper med i samme takt. nej jeg skal ikke gøre mig klog på dine vegne, men jeg har adopteret en datter som ikke kan aceptere at hun er af grønlandsk afstamning. Tro mig jeg er helt ude af stand til at være i dit liv , men jeg kan føle du bevæger dig på de yderste bander.
Jeg vil gerne være din ven og hjælpe dig, må jeg det KH bedstemorkaren@blogspot.com
Jeg ved ikke om jeg har formuleret mig meget forkert, men jeg er faktisk meget glad for mit liv, min hverdag og mig selv. Jeg forstår ikke helt lige, hvad der får dig til at tro, at jeg bevæger mig på de yderste bander, men jeg kan berolige dig at det gør vi i den grad ikke.
SletJeg tog et valg; nemlig at ville tabe mig de overflødige kilo jeg har båret rundt på alt for mange år og det har da naturligvis en pris og den tager jeg gerne. Jeg er jo heller ikke 25 år længere.. at jeg er grønlænder.. det er jeg faktisk stolt over og det håber jeg skinner igennem både her på bloggen og hvor jeg ellers færdes.
Hav en god dag
Kender godt det der med at lulle sig ind i sig selv og familien. Nogle gange skal man tage sig selv i nakken eller have et spark i r.... og få gang i noget socialt. Det har sgu´ ikke noget med Grønland at gøre, men er et helt almindeligt fænomen i mange familier. Jeg kender det fra mig selv og min midtfynske "idyl". Idyl for her er dejligt, men vi/jeg har da også brug for bredere horisonter og nye input.
SvarSletVi er meget bevidste om at gøre noget inden det tager overhånd. Selvfølgelig ser vi mennesker i det daglige og til specielle lejligheder, men at besøge andre/få besøg af andre på almindelige hverdage, var vi blevet for mageligt anlagte til. Jeg har jo også gået til og undervist på aftenskolen i forskellige fag gennem alle årene, men bare for at være sammen for det ene formål... det er dejligt at se nogen i det daglige også.
SletWong Wai:
SvarSletAllerførst: GODT svaret til "bedstemorkaren". Det ser ud til misforståelse ;-)
Jeg gad godt "opleve/leve" i din hverdag - den er jo SUPER....
Vore forældre er smukke både udenpå og indeni - mine forældre er/var også: dansk/grønlænder :-)
De får smukke børn/børnebørn/oldebørn.....
God weekend til jer to (Inde i det smukke landskab - øjhh, smukt, smukkere og smukkest kan der ikke tænkes, vel?)
Der er da selvfølgelig også smukt i Sisimiut - og flere steder i verden; men...... "den rene luft" skal man sgi da lede længe efter, andre steder.
God dag til dig og dine, Dorthe :-)
Man kan komme til at misforstå hinanden og det er nok bare det, som er sket. Jeg er, som du sikkert har fornemmet, meget glad for mit liv og jeg tager ansvar for min lykke, mit helbred og mit liv i al almindelighed.. at jeg så brokker mig indimellem over småting, må jeg jo så tænke lidt over (da det åbenbart lyder af mere end det er, når jeg skriver det på bloggen). Tak for din kommentar
SletDejlig ide med ugentlig "samspisning". Det er sundt at tage ens liv op til revision engang i mellem, paa alle mulige forskellige niveauer. :)
SvarSletJeg tør ikke satse på, at der er flere liv efter dette, så jeg gør mit bedste for at dette liv, som jeg lever nu, bliver så godt som overhovedet muligt.. Revision er godt i ny og næ
SletJeg bliver helt misundelig over samspisning, det mister man m de små børn. Dejligt i kan tage det op m en gl ven:-) jeg opfatter ikke at du er træt af dit liv bare at det at tabe sig vil gøre godt på sundhedskontoen og det underordnet skindets tendenser til at trække nedad:-) flot at du holder ved omlægningen. Vægten påvirker jo helbredet som du jo gør en stor tjeneste med vagttabet. Jeg er misundelig over at du har kunne holde stand og vil tænke på det med en portion istedet for 2.
SvarSletSamspisningen er slet ikke så krævende, som det umiddelbart kunne lyde til, for det er hverdagsmad, som vi alligevel ville have lavet og vi kræver intet af hinanden andet end at vi vil hinanden. Jeg er bestemt ikke træt af mit liv.. tværtimod. Jeg er meget glad og taknemlig for det liv, som jeg har mulighed for at leve. Jeg gør mit bedste for at få det bedste ud af det og jeg kræver af mig selv, at jeg indimellem stopper op og kigger lidt kritisk på det, for jeg kunne sagtens gå i stå i al min magelighed og lade stå til. Jeg er af den overbevisning at vil man virkeligt noget, når man det også på den ene eller anden måde. Jeg er meget glad for mit vægttab og vil hellere leve med lidt løs hud end 15 kg overvægt.. og når jeg ser mig i spejlet, er jeg faktisk godt tilfreds med det, som jeg ser.. man kan altid ønske sig noget andet, men man kan også vælge at stille sig tilfreds med de ting, som man alligevel ikke kan gøre noget ved og det gør jeg så. Tak for din kommentar Ellen Kathrine.
SletTænker lidt videre over om samspisning kunne genindføres i mit liv :-)det skal det ihvertfald en gang :-)
SletJeg tror ikke, at du vil fortryde. Dét gør vi ikke
Slet