Skatte-jægeren

Kan du huske, at jeg fortalte, at farfar i sommer havde sine venner med herop til Sisimiut?

Farfars venner boede i mine forældres hus og de har derfor mailet en smule frem og tilbage til hinanden.

De kender ikke hinanden, andet end at de har hilst på hinanden og nu er kommet på mail-korrespondence med hinanden.

Jeg tror ikke, at farfars venner har haft nogen som helst anelser om, hvad det ville bringe med sig, da de scannede en artikel fra Jyllandsposten op til os og min far.

Der var skam både scannet billeder og tekst ind i mailen og min far printede straks det hele ud og nærlæste… og blev bidt.

Måske skulle jeg starte med at fortælle, at selvom min far er 71 år, opfører han sig ikke altid derefter.. Aller-oftets har jeg ham mistænkt for, at være fantasi-mæssigt gået i stå omkring 4-7 års alderen og da der til og med var udpeget nogle punkter på det fine kort, som også var scannet med for den store, grønlandske skat, som ikke har nogen økonomisk værdi, men har en historisk interesse, fandt min far sin metal-detektor/minesøger frem.

Dét satte jo tanker og fantasier i gang hos nogle af os (ihvertfald for een på 71 år), om spændende skatte-jagt, hvor vi graver kasser op fra forlængst forgangen tid og historiske dufte vil åbenbare sig for os, når kassen med en masse interessant forsigtet blev lirket op af den grønlandske jord.

Om overskrifter i ind-og udlandske aviser og om at blive belønnet behørigt for de historiske klenodier.

 

Jow, jow.. og selvfølgelig har legebarnet en mine-søger.

Den skaffede han sig engang på en auktion, da min søster under en del drama, tabte en kostbar ørering på deres græsplæne i sommerhuset og almindelig søgning ikke gav resultater.

Øreringen blev ikke fundet, men det blev så meget andet og minesøgeren blev fundet frem til den store skattejagt i dag, som vi allesammen blev “inviteret” med i.

Hvad sjov er der at lege, hvis man skal lege alene??

Og naturligvis troppede vi op til den store skattejagt, hvor forbipasserende nok må have tænkt nogle tanker hen a la Anders And og co.

 

Der blev bibbet i ørerne på dem, som gik rundt med minesøgeren og der blev gravet ivrigt og både rustne søm, gamle ølkapsler og en enkelt spændende og meget, meget rusten dåse, blev fundet.

Lena blev hele 3 teltpløkke rigere og vi andre fik en masse frisk og kold luft, hvorefter hele holdet af skatte-søgere blev inviteret hjem til det 71-årige legebarn, der ikke er slået helt af banen endnu, for som han selv konkluderede, var det for ukonstruktiv en eftersøgning af skatten, vi havde foretaget os i dag og måske skulle der være brugt mere en 1-1½ time på at lede.

Vi blev budt på både doghnuts, hindbærsnitter

 

og varm kaffe efter den første skattejagt og jeg kan endnu engang konstatere, at alder ikke har så meget at gøre med, hvad der står på fødselsattesten og at det er sjovt at lege selvom man er nået forbi de 4-7 år.. og måske er vi andre, der omgiver visse 71-årige

lige så fantasifulde, når vi hopper med på ideen om, at det naturligvis er lige netop os, der graver en spændende, historisk skat op lige udenfor vores hoveddør (næsten) op.

P.S: Vi kunne se på Skype, at Jans far var online og ringede ham op.

Klokken var omkring 00.30 farfars tid og vi undrede os lidt over, at han stadig var oppe.

Han besvarede vores opkald og vi spurgte, som vi plejer, hvad han laver.. øøh, han dansede vals sammen med sin veninde i stuen..

FÆDRE!