Jo tak, vi havde en rigtig god fest i lørdags.
I disse musik-festivaltider behøvede jeg ikke at betale en krone, ej heller ligge i en mudderpøl i et oversvømmet telt eller forretten på naturens vegne i en gammel citronsodavands-flaske, men skulle såmænd bare være sammen med nogle musik-nørder af den anden verden.
Der blev spillet alt fra kalak-disco til Dire straits
og det af en sådan kvalitet at det næsten var synd, at der ikke var flere indbudte.
Værtinden var glad og det var jo det allervigtigste.
Vi kom sent hjem, men hjem, det skulle vi, da vi havde lovet Jans onkel at tage med ham i Ålborg zoo næste dag.
Det blev en kort tur i zoo.. eller det vil faktisk sige, at jeg synes, at det blev alt for kort tid.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til zoologisk haver, for allerhelst så jeg jo, at dyrene var frie og levede i naturen, hvor de hører hjemme, men jeg ved så også godt, at mange zoologiske haver er med til at bevare nogle udrydningstruede dyrearter, som ville være væk, hvis ikke det var for haverne.
De fleste dyr så ud til at have det godt, men der var altså også nogle som så ud til at kede sig bravt
og som ønskede jeg andre steder hen… men måske jeg tillægger dem nogle menneskelige egenskaber, som de slet ikke har.
Jeg elsker dog på den anden side at gå rundt og se alle de mange forskellige dyr helt tæt på, blive fascineret af deres mangfoldighed og ville ønske at jeg kunne bruge mange, mange flere timer på at gå rundt end det, som jeg så gør, når jeg endelig kommer i zoo.
Aberne er vel det dyr, som vi mennesker synes er sjovest at kigge på fordi det minder så meget om os.. eller nogen vi kender
Men jeg kan nu også godt lide at se på elefanter.. måske fordi der er så mange ting ved en elefant, som jeg kan identificere mig med.
Foreks. dens tørre, tørre hud
store bagdel
hvor den tørre hud igen er fremherskende
og hårde hud på fødderne
Jeg ville ønske mig mere hen i retning af en giraf, hvis jeg selv kunne vælge: lange, slanke ben, lange hals, lange fine øjenvipper, store, smukke øjne og fine farver
Men prøv nu lige at se dette desmerdyr:
Den er da bare for nuttet!
Læg mærke til den fødder.. eller måske kaldes de poter?
Mens jeg gik rundt i haven, blev jeg pludseligt så glad for at mine børn nu er blevet så store, at de kan gå rundt selv, sørge for sig selv og ikke græder, plager og tigger ved den mindste anledning.
Der var helt vildt mange grædende børn i søndags og i børnezooen, hvor børnene kunne komme ind og klappe gederne, fik gederne altså også lige nok af alle de forkælede, højtråbende og skrigende børn. Der var en ged, der skubbede til en unge og havde jeg været ged (hvad nogen sikkert ret ofte mener, at jeg er) ville jeg have gjort noget tilsvarende.
Nogle andre geder gik også mere eller mindre frit omkring, men var en smule mere flegmatiske.
Et svin havde lagt sig fladt på maven og var næsten ikke til at få øje på. Gid jeg i nogen sammenhænge, kunne gøre det samme.
Jeg mødte en bekendt af Olsen inde i haven.
Han var fri.. som fuglen.
WOW for nogle vidunderlige billeder fra Zoo!
SvarSlet:-) Dorthe
Tak.. jeg fik slet ikke gået nok omkring i zoo og fik slet ikke taget det antal billeder, som jeg drømte om, men måske næste gang?!
SvarSlet