Børnefri mandag

I går ville mine piger gerne i Fårup sommerland med deres fætre og de havde intet i mod at gå selv, så vi voksne satte dem af foran det forjættede sommerland med formaninger, gode råd, ønsker om en god dag og held og lykke med vejret, som meteologerne havde lovet ville være skiftende med alt lige fra høj sol til masser af regn.

Vi voksne kørte videre og mod Blokhus og nåede lige akkurat indenfor på en fiskerestaurant inden himlen åbnede for sluserne.

Vi fik nogle gode sild med hjemmelavet remoulade og under fisken kunne vi vælge om ville smøre smør på eller noget af bedstemors fedt på.

Bedstemors fedt!

Det gav nogle uheldige associationer, men smagsløgene klagede ikke og da maven var fyldt, gik vi over i min absolutte yndlingsforretning: Bingen

En lille biks fyldt med det fineste kunsthåndværk, du overhovedet kan forestille dig.

Vejret var aldeles spændende og fuldstændig uforudsigeligt, men det afholdt ikke Brian og Lillebror fra at smide tøjet og løbe ud i Vesterhavet for at få sig en dukkert.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne svømme, for så havde jeg også kastet mig ud i det indbydende hav.

 

Dudi kan for 1.gang i lang tid bare slappe nogenlunde af og kan læse en ganske almindelig skønlitterær bog uden at skulle tænke på at tage notater eller skrive specialer og jeg forestiller mig, at der var en anden ro indeni uden at hun behøvede at forestille at meditere.

(Hun mangler stadig det gode, bindende jobstilbud i Grønland, men hun er gået i gang med at læse bøger om Grønlands kriminal-ret, hedder det vist? Så hun opruster og forbereder og håber vist at jobbet kommer)

 

Brian og Lillebror havde lige akkurat fået tøjet på igen og vi havde lige akkurat sat os ind i bilen igen, da himle endnu engang hældte vand udover land og strand.

 

Vi kørte til Løkken,

gik lidt rundt i gaderne, nød at lave ingenting i hinandens selskab velvidende og til stadig opdateret over mobilen om, at alle 4 unger havde det godt.

(Datidens mobil/fortidslevn?)

 

Jeg fik en soft ice, hvilket ikke sker så tit og så gik turen til Mårup kirke.

Det er utroligt mange år siden, jeg har været ved Mårup kirke og der er ikke meget tilbage af den.

Det vidste jeg godt, men jeg var alligevel overrasket over, hvor meget der er forsvundet deroppe.

Lyset var intet mindre end fantastisk og det syntes jeg også, at de 4 andre var, da de gik ned ad trappen mod stranden. Jeg blev indhentet af min højdeskræk, da jeg nåede halvvejs ned og kom til at se, at der ikke længere var noget landfast under trappen.. gisp og så kravlede jeg op igen med skælvende knæ og hårdt-hamrende hjerte.

Det afholdt mig dog ikke fra, at nyde alt det lidt-farlige, men meget smukke inden vi kørte mod Fårup sommerland for at hente de glade børn

 

Dudi og Brian bød på kaffe, som dog hurtigt blev lavet om til sen aftensmad og endnu engang kom vi sent hjem. De mange sene aftener/ lange dage gør, at jeg ihvertfald har været lidt mat i betrækket i dag, hvor vi fik besøg af faster K og onkel E.

I morgen står den på pakning og klargøring for nu er der kun ganske få dage tilbage at gøre godt med. Øv.

Endnu engang en ferie, som jeg ikke vil hjem fra.

Endnu engang en ferie, hvor jeg kun lige akkurat og næsten fik mærket det hele og endnu engang en ferie, hvor vi ikke nåede ud til alle dem, som vi også gerne vil se, oplevelser, som vi gerne ville have oplevet og steder, vi gerne ville have set.

Nu tælles der timer ned,

men det er ikke alt for sjovt, at tælle ned i denne sammehæng.

 

(Øvrigt er det Dudi det går dernede for enden af trappen og Brian lidt længere ude-til højre. Gad vide, hvor mange trin der er og gad vide, hvor mange år, den er der endnu)