Ringforlovet

Nu er det jo ikke sådan at snespurve er specielt sjældne her i Sisimiut.

Faktisk er de ikke specielt sjældne nogen steder i Grønland, tror jeg.

Når de først lander landet, ved jeg, at nu er sommeren om hjørnet.

Det er længe, længe siden, at vi så den første snespurv på vores altan og vi har haft 22 graderes varme de sidste par dage.

Nu er temperaturen skruet ned til lunken og det er til at være inde i soveværelset igen.. sommeren er forlængst ankommet, selvom der ligger klatter af sne rundt om.

Snespurvene har travlt for tiden. Jeg forestiller mig, at de lægger æg, ruger ud og skal have fedt-depoterne fyldt op i den korte, hektiske sommer.

Jeg hjælper dem lidt på vej med hensyn til at finde frø, ved at stille en skål ud til dem med undulat-foder.

Jojo, fint skal det jo være og de gider ikke vildt-fugleblandingen, som er billigere og som fåes i store økonomiske poser. Nej, små fine, farverige æsker med små forskelligt-farvede frø og så kan jeg være sikker på, at jeg får besøg.

 

Det er dog ikke hver eller hveranden dag, at jeg får besøg af en ridderlig ring-bærer.

En fin ring med tal og det hele, sad om denne snespurvs venstre ben.

Det er ikke hver dag, at jeg har besøg af en ring-forlovet snespurv, så denne må siges, at være sjælden,-ihvertfald for mig.

Desværre forvilder der sig også indimellem nogle fede spyfluer ind i huset.

Jeg hader spyfluer. Aaaadr!

De bliver slået ihjel; oftest af Jan, som bliver hidkaldt.

 

Og forøvrigt.. hvor alle de andre gråsiskner har deres røde plet i panden og nogle endda har iført sig rød hagesmæk, er Olsen bare grå over det hele.

Jeg ved ikke om det er den gråsisken, som har bygget rede under vores trappe, som her forsyner sig, men det kunne godt ligne den

 

P.S.: Bemærk at nogle af billederne er beskåret kvadratisk og er uden farve.. gærdet var lavt i dag