Hvis jeg var en fugl..

Hvis nu jeg kunne planlægge min weekend uden hensyntagen til afstande, tid og penge, ville jeg have startet min weekend med:

fredag at have besøgt Laura på hendes efterskole. Jeg er overbevist om, at hun ville have vist mig rundt på skolen og jeg skulle have hilst på alle hendes venner, forsøgt, at indprinte mig deres navne, så jeg, når hun snakkede om dem til efteråret, kunne huske dem og sætte et ansigt på. Jeg ville så have inviteret hende og farfar ud og spise. Måske ville jeg vælge Færgekroen, men jeg kunne også finde på, at lave noget selv. Der er så mange gode og billige råvarer i Danmark at det er fristende at lave mad i tide og utide.. måske især i utide?!

Hele lørdag skulle afsættes til uld og fibre, for der er uld-festival i Saltum

og hvor ville jeg dog gerne have været med.

Godt nok har jeg gang i en laaaaaang cardigan, som for mig, skrider alt for langsomt fremad og bogen, som den strikkes udfra, byder på mange, mange spændende og inspirerende opskrifter, men jeg gad godt se, føle og fornemme alt det andet.. få inspiration til nye farver, nye kombinationer, andre materialer og bare se alle de dygtige og dedikerede strikkere, hvis blogge jeg ofte klikker ind på.

Noooor, hvor jeg altså godt gad.

Når, måske snarere HVIS, jeg fik nok af Saltum, kunne jeg tage videre til endnu en udstiller og når lyset blev slukket og jeg høfligt blev bedt om at drage videre, da der nu var lukket kunne jeg tage ind til min søster.

Hun er i gang med at skrive speciale og jeg har med mine ringe evner forsøgt, at lave et forside billede til hende.

(måske du udfra billedet kan gætte, hvad overskriften er på specialet?)

Hun er nogenlunde tilfreds, men hun kan vel ikke være så meget andet, når alternativet enten er at købe et billede eller lade forsiden være udelukkende med tekst. Lige om lidt, -om ganske få dage er specialet afleveret og om lidt over en måned, står hun formentlig med et papir på at hun kan kalde sig cand. jur.

I vinter, da der var mørkest heroppe og kulden bed i knoglerne, besluttede jeg at nye sofaer sagtens kunne vente og bestilte biletter til Sara og mig, så vi kunne være hos Laura, når hun havde sidste skoledag på efterskolen. Det ville også passe med, at jeg kunne være der, når min yngste søster, efter 5 års stædig læsning, kunne række armene i vejret og råbe færdig. Hun har kæmpet bravt med to skolesøgende drenge, jurastudierne og arbejde på Aalborg politistation udover at få en hverdag til at hænge sammen og jeg ved, Laura og så har kæmpet, ihvertfald de første par månede med hjemve og nye vaner, der skulle tilpasses nye omgivelser.

Sara og jeg har vist mere end Jan også kæmpet for at vænne os til at undvære, dem vi holder mest af, så det var passende, synes jeg, at vi købte en billet til Danmark til sommer.. Jan købte, efter lidt pres fra sin kone, forleden også en billet, så nu vil vi være at finde i det danske landskab sølle 14 dage til sommer.

 

Nååå, men det var den her weekend, som er i fuld gang i Nordjylland uden min deltagelse til min store ærgelse.

Til gengæld byder min weekend på kedeligt, koldt, blæsende vejr, som indbyder til indeliv (strik) og en mand, som arbejder nede ved lystbådehavnen (der er 8 timers tvangs-arbejde for medlemmerne i lystbådeklubben, hvor man hjælper med enten at sætte bådebroerne i om foråret eller hjælper med at tage dem op om efteråret.)

 

Der er en grønlandsk børnesang:

“timmiaaraasuuguma suloqarlunga” /hvis jeg var en fugl og havde vinger..

Ja, så ved du nu, hvor jeg ville være fløjet hen