I torsdags fik jeg endnu en gave fra “Fuglemanden”.
Jeg har skrevet TAK før og endnu engang ved jeg ikke, hvordan jeg skal få udtrykt den taknemmelighed jeg føler.
Jeg aner ikke, hvem der har sendt gaven og jeg har i tankerne gættet og gættet, men har indset, at jeg må acceptere, at vedkommende vil være anonym.
Det skal min tak dog ikke være.
Jeg er meget glad for mit nye krus og det er faktisk grunden til at jeg først har fået den fotograferet i dag, den har nemlig allerede været med på arbejde og været flittig i brug siden modtagelsen.
Tusind tak
hov, hvad er det lige der sker; blev ellers så vant til at en ny side poppede op, når man klikkede på kommentar-linket.
SvarSletNu er det igen lidt bøvlet at læse kommentar, for man bliver 'kostet rundt' fra den ene siden til den anden - som 'i gamle dage'.
Lyder godt at Nikon Lens Cup'en er vel nået frem, og det er godt at du nyder gaven du opfordrede mig til at gi' dig - for en del indlæg siden.
Det må jo være sådan at hvis man ønsker noget rigtig meget - så får man det også ;-)
Hilsen 'fuglemanden'
Fuglemand: Jeg ville prøve at se om det var bedre at kunne svare på hver enkelt kommentar og gøre det lidt mere personligt. Iflg. min blogstatistik har jeg ca 500 besøgende om dagen (jeg har ikke tjekket unikke hits, men mange vælger at undlade at lægge en kommentar, hvilket jo på sin vis er lidt trist, når nu jeg synes, at der er hyggeligt med respons på det som jeg lægger ud og jeg ville så lige se om der kom færre eller flere, hvis jeg ændrede. Det har sine fordele, men jeg kan godt se at det er besværligt for læseren at blive kostet rundt med.. Jeg lader det lige være et stykke tid endnu inden jeg (måske) ændrer tilbage til pop-up.
SletEn anden ting, som jeg er er træt af, er ordbekræftelsen.. de er utydelige og svære at læse, men fjerner jeg den, vælter det ind med spam og jeg skal bruge tid på at slette. Øv
det er som om du har læst mine tanker:
Sletjeg ville ellers have skrevet lidt mere, da
jeg skrev; never mind - her er det jeg også
ville have skrevet:
ALTID en fornøjelse at læse din blog - alsi-
dige billeder med tilhørende tekst.
Og det der sætter prikken over i-et: at du
med respekt for os der skriver kommentarer
næsten ALTID svarer på hver enkelt der skri-
ver en kommentar, og derfor skaber du en til-
nærmelsesvis ægte dialog - hvor andre blog-
ejere skriver på monolog-basis og blog-læseren
skriver ligeledes på monolog-basis, hvor der
begge parter skriver 'ud i den blå luft'.
Dit særkende er, at du så godt som det er dig
muligt ALTID formår at 'binde en sløjfe' mel-
lem det du skriver i dine blog-indlæg, og de
kommentar du modtager - og hvor jeg som kom-
mentar-skriver føler mig mere end velkommen
til at blive ved med at skrive en kommentar
når noget at det du skriver taler til mit
intellekt - eller et billede fanges af mit
foto-øje - eller vil komme med mit 'besyv'
til noget du har skrevet.
Og det er faktisk smart at du nu direkte kan
svare ud for hvert kommentarindlæg, ja dette
er vigtigere - og så må vi blog-læsere leve
med at vi 'kastes lidt rundt i blog-manegen' :-)
Håber da at se billeder af Nikon Lens Thermo-
kanden og Nikon Lens Mug-koppen i brug - Here,
There And Everywhere - i din blog.
Bedste hilsen 'fuglemanden'
Jeg er utroligt glad for at få respons på de indlæg jeg lægger ud. Jeg er klar over, at nogle af indlæggene er svære at "give igen på", men jeg bestræber mig på altid at give et svar når nogen har brugt tid og energi på at skrive en kommentar. Det glæder mig usigeligt, at du og andre faste kommentatorer føler sig velkomne, for det da det som betyder allermest.
SletNår en ny dag begynder har jeg ikke nogen faste overskrifter inde i mit hoved og ofte kommer indlæggene hen ad vejen som dagen går og hvad jeg har oplevet.
Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at når der er meget langt mellem kommentarerne, mister jeg lidt motivationen, men husker så mig selv på, at det også er hyggeligt for min familie (Jan bl.a) og ikke mindst mig selv, at bladre baglæns og gense gamle indlæg. Jeg har flere gange, herhjemme truet med, at ville nedlægge, lukke og slukke for bloggen, men så længe det er sjovt for mig, så bliver jeg ved.
Jeg bliver ekstra glad og stolt, når folk udenfor Grønland har fået lyst til at se Grønland og endda rejser herop, motiveret af min blog. Dét synes jeg er stort.
Jeg håber også, at de (altså ikke herboende) får en lille fornemmelse af, at vi ikke kun er stolte fangere eller alkoholiserede, pædofile med kønssygdomme (eller hvad folk nu har af fordomme om os heroppe) og at vi lever næsten ligesom alle andre mennesker rundt om på kloden.
Jeg siger dig mange tak for din kommentar.. endnu engang og håber, at du fortsat har lyst til at give dit besyv med i ny og næ.
Koppen og termoen er med mig næsten konstant, indeholdende grøn eller hvid te. Det er sjældent at jeg bliver fotograferet, da jeg jo oftest selv står med kameraet :-)