Landing

Endelig, endelig kom jeg helt hjem.

 

Inden nåede vi dog ud til min fætter, i søndags, hvor vi var inviteret til at spise aftensmad.

De bor ca et lille kvarters kørsel fra Narsaq, hvor han og hans familie, har køer.

Kødkvæg af arten Dexter og p.t har de 64 køer.

 

Det var dog ikke ko, men lammekød vi blev budt på og jeg lover dig, at det var god mad; fiskesuppe, lammekølle og blåbær-ostekage.

Efter maden blev vi budt på kaffe og te..og hvilken te!

Urte-te af grønlandske urter.

Duftende og velsmagende, mildt og alligevel karakteristisk.

 

Som jeg har fortalt dig et par gange er jeg te-drikker (kaffe om morgenen, resten af dagen te), men min fætters kone, Sukas te er dog den bedste urte-te jeg længe har smagt.

 

Jeg fik et helt glas med hjem og den skal gemmes til helt specielle lejligheder.

 

Her i Sisimiut har jeg ikke meget familie, så det var så specielt og dejligt at møde en fætter og hans familie, mærke den imødekommenhed, gæstfrihed og åbenhed vi blev mødt med.

Tusind tak!

 

De bor i en parallel-verden til paradis.. intet mindre.

Alt ånder fred og idyl og med den smukkeste udsigt til hav, isbjerge og bagud til grønne frodige bakker, fjelde, marker og hvad øjet ellers kan finde fryd i.

Hvis ikke priserne lige akkurat overstiger min økonomiske formåen, ville jeg besøge mine Sydgrønlandske fætre og kusiner om ikke hvert år, så ihvertfald tit og ofte.

 

 

I går formiddags/tidlig kl 09 rejste vi med helikopter til Narsarsuaq,

hvor vi ventede 5 hele timer på at komme med en flyver videre til Nuuk.

 

Som du kan se, er der ikke sne i Sydgrønland.

( et kæmpestort rensdyr-gevir, som lå på jorden foran et hus i Narsarsuaq)

 

Der var vist ikke engang frostgrader og luften var frisk.

 

Ventetiden brugte jeg på, at plukke en masse enebær-grene, som jeg vil bruge til mine juledekorationer.

Jubii, så er den del af julen reddet.

 

 

Vi ankom Nuuk og tog næsten med det samme videre mod Sisimiut, som vi på forhånd vidste, var plaget af voldsomme snebyger og blæst.

 

Fra næsten sommergrader til rygende snestorm.. i det helt samme land.

 

Næsten som forventet, kunne piloten ikke lande flyet og vi måtte flyve videre mod Kangerlussuaq efter, at have kredset oppe over Sisimiut i over en halv time.

 

Det eneste gode jeg har at sige om min overnatning i Kangerlussuaq er, udover at jeg fik en ren seng at sove i, i et værelse med både bad og eget toilet (i modsætning til i Narsaq, hvor jeg skulle ud på gangen), at jeg fik set Simon.

 

Han ser godt ud, trives og er glad, så det kan jo ikke blive meget bedre.

 

Jeg ankom Sisimiut med yderlige en lille times forsinkelse kl ca 11 og tog direkte på arbejde med min håndbagage og rejse-hår.

Pædagogisk dag af den hårde, tunge slags og lige til kl 16, inden jeg kunne give Sara og Jan et kram.

 

Et tiltrængt kram fra min side og nu er klokken sengetid i egen seng under egen dyne ved siden af min Jan.

Dét bliver dejligt og er tiltrængt.

 

Ude er fantastisk, men hjemme er nu allerbedst og heldigvis for det.