Hjem

Det der med at finde hjem igen, når jeg har været ude og rejse, tager tid.

I nat drømte jeg, at jeg kørte ad vejen langs stranden ud mod min fætters hus.

Jeg kørte meget langsomt og så mig meget omkring.

Ligesom jeg gjorde, da jeg var der, sugede jeg til mig af indtryk i min drøm og da jeg desværre vågnede, havde jeg stadig billederne af omgivelserne på nethinden.

Det var altså også nogle flotte omgivelser

Jeg har måske haft brug for at fordøje de mange indtryk, men dagligdagen har ikke levnet plads.

Der er fuldt fart og det kun fremad, så jeg priser mig lykkelig for, at sofa-hjørnet bydder på ro og meditativ strikning.. eller meditativ..ahøøm.. jeg er gået igang med et par lange strømper i norsk mønster-strik til Sara.

Dem kunne hun godt tænke sig og så skal hun naturligvis ha’.

 

Mønster-strik er ikke noget, som jeg har gjort i og det ville være en skam at sige, at jeg er god til det.

Jeg gør mit bedste og så kan man ikke bede mig om ret meget mere.

I postkassen i dag, lå der en pakke fra Tante Grøn. I pakken lå de to små strikkekits, som jeg har bestilt. Et kit med et par pulsvarmere og en løs krave i muslingestrik og et par pulsvarmere, som hedder “franske liljer”.

Ydermere lå der et opskrift-hæfte fra Drops med en masse fristende opskrifter i, hvilket igen fik mig til at ærgre mig over, at døgnet kun indeholder 24 timer og ugen, kun 7 dage. 

Når engang Saras strømper er færdige og jeg kan allerede nu se, at der kommer til at gå lang tid inden jeg kan sige: “færdig”, har jeg projekter nok at gå i gang med.

I tilfælde af og i håb om, at gårsdagens lotto-gevinst måske ville hjem til mig, købte jeg tre hele kuponer.

Jeg vandt intet andet end et spinkelt dagdrømmeri, som indeholdt løsslupne fantasier om, hvad de mange millioner kunne bruges til, hvis de havnede mellem mine hænder og dagdrømmerier er sunde og kan give stof til eftertanker af mindre formater, nye ideer og måske endda reflektioner og tilfredshed over det liv, som man lever uden millionerne.

Jeg har glædet mig over solen, som skinnede fra en sky-fri himmel og håber, at den fortsætter i samme stil weekenden over.

Selvom min fætter Sofus udsigt er formiddabel, kan du her i Sisimiut finde noget tilsvarende.

Jeg klager ihvertfald ikke.

Jeg tænker, at det må se fantastisk ud,

indefra og ud.. istapper, så lange som min arm og set i modlys.. det må være flot?!