Ingen bekymring

Jeg er ikke bekymret!

Jeg er overhovedet ikke bekymret!

Slet ikke og hvis jeg var ville jeg ikke fortælle det til nogen som helst!

Min bekymring kunne jo smitte og det vil jeg ikke have.

Og jeg er ikke bekymret!

 

I går stod Jan og jeg tidligt op.

Jan havde aftalt med en kollega og min far, at de skulle op til hytten og bygge videre.

Taget er ikke færdigt og gulvet er ikke lagt, så de satsede på, at blive så færdige med begge dele, at de kunne sove deroppe og bygge videre i dag.

Der var allerede i går dårlige vejrmeldinger, men Jan mente nok, at de kunne liste afsted, fordi der skulle være en lillebitte opklaringen natten og formiddagen mellem i forgårs og i går.

Min far

bryder sig meget lidt om, måske endda hader, at sejle i små åbne joller og bryder sig vist slet ikke om, når det er dårligt vejr og det var der både i går og i dag.

 

Hele dageni går, mens jeg hørte musik afskyeligt højt, (Sara mente, at det var afskyligt musik højt) brugte jeg på at gøre rent, vaske usynlige steder og rydde op.

Det var godt til at aflede bekymrede tanker.

Nå, nej! Jeg er ikke bekymret!

 

Sara og jeg tog ud til Lena og spiste lækker, thailandsk aftensmad, fik begge massage i massage-stolen og da klokken blev mange nok, kom Sara trissende med sin hovedpude og lagde sig i Jans side af sengen.

 

Om det var det kraftige vindpust, min mærkelige drøm eller vanen, der vækkede mig tidligt i morges, kan jeg ikke sige.

 

Jeg kunne ihvertfald stå ud af min seng og konstatere, at vinden har samlet flere kræfter og mere energi i nat.

Mundingen udfor 1. fjord, ligner ikke noget som er godt at sejle i.

Udaf stuevinduet ser der sådan her ud og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det så ser ud tæt på:

Det ser ikke godt ud.

Slet, slet ikke og jeg håber, at Jan ringer over iridium-telefonen, så jeg kan sige til ham, at det nok er allerbedst, hvis han bliver, hvor han er, sammen med min far og sin kollega, indtil vejret bliver venligere stemt. Meget venligere, tak!

 

Jeg har lavet aflednings-manøvre af den kedelige slags allerede fra morgenstunden af..

 

Kan du huske mit tørklæde/stola?

Og du kan så nok også huske, at de to garner, som jeg brugte slet ikke var ens alligevel og at man kunne se det?

 

Jeg tænkte ved mig selv, at som det var med de to hvide, hverken gad eller ville jeg bruge det.

Noget skulle der gøres og hvo som intet vover, vinder som bekendt ingenting, så jeg købte noget farve og forsøgte.

Dét blev det kun værre af.

 

Selve farvningen fejler ikke noget, selvom der står på pakken, at det kun er til bomuld, hør og ikke til uld, men i mangel på bedre og da det ikke kunne blive værre tog jeg chancen.

Se nu her:

Øv!

Den hvide, som var lysere, har taget mindre imod farve og nu har jeg to fine, lyngfarver i stedet.

Mens jeg tænker og overvejer, hvad jeg kan stille op, vil jeg drikke en kop kaffe mere

kikke på vasen (eller hvad det nu oprindeligt var meningen, det var)

som jeg har at to fyrfadslys ned i og lade være med at kikke ud af vinduet mod nord i kikkerten hvert andet minut for at se om det dog ikke snart lægger sig.

Jeg er jo ikke bekymret, så der er ingen grund til at stå og glane ud af vinduet med kikkerten for øjnene hele tiden, vel?!

Opdatering: Jan har lige ringet over iridium-telefonen. De har det godt, har sovet i hytten og sejler ikke før vejret er til det. Der var ingen grund til bekymring…