Som jeg skrev i går har jeg fået en gave.
Åbenbart bare fordi!
Hvor heldig må man lige have lov at være?
Jeg føler mig meget heldig og taknemlig.
Gaven er garn og en opskrift og skulle du ikke kende chiri-garnet, har du et meget, meget lækkert bekendtskab
til gode.
Det er noget af det mest lækre garn, som jeg nogensinde har haft mellem mine fingre.
Det er blødt, blødt og blødt.
Opskriften, som fulgte med garnet, så også umiddelbart let ud, men det volder mig problemer og for at spare på garnet, har jeg nu slået op i noget billigt kauni.
(ja, jeg trævlede op, trævlede op, trævlede op og trævlede op og det er der intet garn, som har godt af, så det lækre må vente til jeg har fattet meningen.)
Jeg kan udmærket se, at det er noget påfuglemønster-lignende noget, som det skal ende med blive, men du må give mig ret i, at mit makværk mest af alt ligner: “høne-som-har-været-i-nærkontakt-med-sulten-ræv” mønster.
Bestemt ikke påfugl.
Der er hverken hoved eller hale i det og jeg har endda haft den gavmilde giver til at forklare mig over mailen et par gange og det blev det på en god og pædagogisk måde, men stadig ser det da underligt ud..
Opskriften finder du her (hvis du trykker på ordet her )
Kan du mon se, hvad det er som jeg gør galt?
Jeg har strikket det halve kongerige i Chiri og det er SÅ lækkert! Må indrømme, at jeg ikke lige kan se, hvad du gør galt.
SvarSletMette: den gavmilde giver har endnu engang sendt mig en udførlig forklaring på opskriften. Hun er altså bare et sjældent godt menneske. Nu håber jeg at jeg kan finde ud af det, for ponchoen ser da sød ud og vil klæde mig her til de køligere sommeraftener og til vinter over en bluse
SvarSletDet er en rigtig fin lille poncho. Håber, at koden er knækket, så du kan komme i gang med det lækre Chiri.
SvarSlet