Hanne Falkensbergs ballerina i Sisimiut

Jeg truede med flere billeder og de kommer nu.

Jeg lokkede Jan til at fotografere mig ude ved lufthavnsvejen, så baggrunden er lidt pænere end sidst og her kommer de så.

I torsdags, da jeg hæftede den sidste ende på Ballerinaen, smed jeg den i vaskemaskinen og vaskede den på håndvaske-programmet.

Den fik et par hurtige sving-ommere i min far og mors tørretumbler og nu sidder den bare som den skal.

Jeg er ret så stolt over mig selv.

Ikke så meget, at jeg har kunnet strikke ret på ret på ret, men mere fordi jeg ikke gav op, trævlede op og gik ind i kampen igen med åben pande og overmenneskelig tålmodighed, da jeg besluttede mig for at trævle den næsten færdige ballerina op i februar, da jeg opdagede 3 fejl.

Jeg har strikket på den et par timer hver aften (sådan ca) i 79 dage.

Jeg har så også strikket den to gange og denne gang er den færdig helt uden fejl og lige som der står i opskriften.

Hanne Falkenberg kan bare et eller andet med strik-design.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg er vild med hende.

Hendes opskrifter er let-forståelige og garnerne er i overlækker kvalitet.

Hvis sandheden skal frem, kunne jeg godt finde på, at strikke jakken een gang til på et senere tidspunkt i en anden garnkvalitet og i kun to farver, som jeg selv har valgt.

Ikke at jeg på nogen som helst måde er utilfreds med farverne i min Ballerina, men det kunne være sjovt, at strikke den i mere dæmpede farver også.

Lige nu vil jeg dog være færdig med camomille-sjalet, som viser sig, skal tilhøre Sara, når det bliver færdigt, siger hun.

Det sker så sjældent, – faktisk aldrig, at nogen af mine piger, vil have noget strik, så jeg strikker turbo, for at færdiggøre det. Håndledsvarmerne Ginger, står også på ønskelisten, så der er noget at gå i gang med..