Sko-krise

Aldrig har et så simpelt stykke strik forvoldt mig så store problemer!

Pinde nr. 10.

Over næsten en hel uges aftener.

Jeg kunne have strikket en halv bluse på pind nr. 2½ på den tid. I hulmønster og snoninger. Næsten!

Det er som at ro i en middelstor gummibåd, når jeg sidder der i sofaen med de store,spidse og uhåndterlige årer og garnet kludret ind  i alt og tungen lige i munden og ikke føler, at jeg rokker mig ud af stedet.

 

Ro, ro, ro din båd, tag din strikkepind fat.. strikkeli, strikkeli, strikkeli, strik den hele lange nat…

 

Opskriften fejler ingenting.

Og det til trods for at den er engelsk og at det netop var det, som jeg gruede mest for.

Som man kan overraske sig selv nogengange..

 

Knapperne sendte en meget sød blog-læser mig (Tak Kitt)

Gummibelægning fik jeg købt over nettet til en halv månedsløn.

Garnet er fint, men at sy de 3 strikkede stykker strik sammen… jeg sir’ dig!

Der er hverken hoved eller hale i det, jeg laver.

Jeg kan hverken se op eller ned på det jeg laver.

Jeg tror ikke længere på projektet..

Måske lidt søvn og friske øjne, vil kunne gøre underværker?

Jeg hader at strikke med store pinde, men hvor ville jeg elske at smutte fødderne ned i de søde, fede og sjove hjemmesko, når der engang bliver koldt igen heroppe.

P.s Jeg er vist en af de sjældne kvinder, der overhovedet ikke går op i sko og støvler.

Jeg går i Salomon vinterstøvler, der ligner mande-sikkerhedsstøvler ude og MBT sandaler/sko inde, men disse hjemmesko.. suk, suk!