Nytårstanker fra en undersåt

Det er sikkert som amen i kirken.

Det er næsten noget af det eneste, som er sikkert i denne verden:

Hendes kongelige majestæt, dronning Margrethe d. 2. af Danmark vil kaste et blik tilbage på året, som gik.

Hun vil komme med en lille, løftet kongelig pegefinger, komme med en høflig formaning om, at vi skal være mere tolerente, rummelige, næstekærlige og åbne i vores hjerter og sind.

Jeg har ikke engang fået skrevet julekort endnu.

Har faktisk tænkt på det en enkelt gang, men nåede ikke længere end til tanken.

Det afholder mig dog ike fra at se tilbage på året som gik.

 

Vi havde stort set boende gæster fra starten af året helt frem til sommeren.

Elever fra Albertslund, Artic Circle Race-deltagere, venner og familie.

Vi var selv gæster et par gange..

I foråret blev vi inviteret med.. eller måske inviterede vi os selv med langt ind i landet, hvor een af mine venner har en hytte.

Jeg sad bagpå den snescooter, som Jan kørte og min far kørte på “sin” egen.

Det var en god og spændende tur, hvor vores ven fortalte historier fra en svunden tid og affødte et håb i mig om, at hans og mange af hans ligestilledes historier blev skrivet ned. '¨

At nogen greb muligheden og nedfældede de mange historier.

Turen, som kun tog en dag, fylder dog i min bevidsthed og vil være een af de ture, som jeg ikke glemmer.. alene det at min far var med..på snescooter.

Vi var gæster i en spændende hytte langt inde i landet og gæstfriheden var stor.

 

Jeg vil dog mene, at de vigtigste gæster var farmor og farfar, der kom herop til Saras konfirmation.

En hyggelig konfirmations-weekend, hvor vi fik sat afslutning på konfirmationerne i dette hjem for denne gang.

Næste gang nogen skal konfirmeres, bliver det børnebørn og det varer nok et årti endnu inden de overhovedet dukker op.. og et årti mere inden de skal, hvis de da skal.. konfirmeres.

 

Farmor og farfar var her kun ganske kort.

Farmor havde tankerne hjemme hos sin egen mor, der skulle flytte fra sit hjem og på plejehjem.

Det kræver lidt ekstra, at afvikle et hjem, hvis man kan sige det på den måde og få etableret et nyt hjem.

Jeg ved, at der blev lagt meget energi, omhyggelighed og især omtanke ved oldemors flytning fra farmors side. Farfar hjalp naturligvis også til både med støtte og maskulin råstyrke.

Det gik en hel del af deres sommer med.

 

Vores sommer blev tilbragt her i Sisimiut.

Jeg havde virkelig glædet mig til at sejle rundt i fjordene og lære mine nære omgivelser endnu bedre at kende, men jeg fik snarere lært at være tålmodig og vente.

Jeg lærte, at ikke al planlægning fører til gode resultater og da slet ikke, hvis jeg skal sætte min lid til det vejr, der lider under den globale opvarmning og derfor ikke kan finde rundt i sig selv og smider tågeslør ud i ren frustration.

Der er nu intet som er så skidt…aarrrgh..

Lidt ud kom vi dog.

Vi lånte et sommerhus af een af vores venner inde i een af fjordene og den uge, som vi tilbragte i fjorden, vil jeg sent glemme.

En uge lige efter min smag!

 

Sensommeren blev trist.

Vi kunne høre i telefonen høre, at farmor var syg og træt.

I slutningen af september måtte vi sige farvel til farmor.

Det var hårdt, men heldigvis nåede Jan ned og sige farvel til hende.

Vi savner hende, vores mange ugentlige samtaler i telefonen og den tryghed, som vores viden om, at hun var her og lige til at nå, gav.

Alting har sin tid, siger man og jeg er glad for den tid, som vi fik sammen med farmor.

Jeg er taknemlig for de mange gode timer, som mine børn fik med deres farmor, selvom jeg af hjertet ville ønske at de kunne få flere.

 

Til daglig bor vi næsten dør om dør med mine forældre.

Vi er priviligerede.

Vi skal blot gå et par skridt og så står vi i deres hjem.

De par skridt har vi gået mange gange i dette år.

Og hver gang er vi budt på kaffe, kage og masser af mad.

Vi er priviligerede, at have en familie, som elsker os til trods for og på grund af.

Når kærligheden er til stede i en familie overskygger den alt andet. Når den ikke er der, vil jeg tro, at den også skygger en del.

Det har jeg heldigvis ikke prøvet og jeg ved, at uanset hvad, er jeg og hele min familie velkomne og elsket.

 

 

Ingen kender dagen i morgen, men tiden vi får i dag, lige nu og lige her, bør vi fylde med positive og lette tanker.

 

Man bliver, hvad man tænker.. skrev jeg for et par år siden.

Hele dette år har jeg bestræbt mig på at fylde mine tanker med positivitet.

Ikke at jeg fornægter de triste, tunge, kedelige og negative tanker, der indimellem farer igennem hovedet, men de skal ikke have lov at styre min glæde over livet, ikke have lov at få overtaget.

For selvom du ikke siger dine tanker højt, påvirkes du af dem.

Hvis ikke du styrer dine egne tanker, hvem skulle så?

 

I det nye år, vil jeg forsøge at blive endnu bedre til at lade det positive og glædelige fylde mest.

Jeg ved ikke, hvad dagen i morgen bringer og fik jeg muligheden, ville jeg heller ikke vide det.

Jeg ved dog, at lige om lidt sidder HKH dronning Margrethe d. 2. af Danmark foran sit skrivebord og læser sin nytårstale op.

Det er nemlig sikkert og vist. Som amen i kirken.

Jeg vil ikke løfte min borgerlige finger og slet ikke efter dig Ingen formaninger, men håb om at verden bliver mere rummelig, kærlig og at vi kan åbne vore hjerter en smule mere og byde velkommen derind.

 

Jeg håber, for dig derude, at ikke bare i morgen, men hele det nye år vil bringe dig glæde, lykke og positive oplevelser.

Tak for alle kommentarerne, mails-ene og de fine ord, som du sendte mig i løbet af året.

De betyder mere end du tror.

Tak for året som gik.