Dagen i går foregik i småløb.
Sådan føltes det ihvertfald.
Jan skulle nogenlunde tidligt op for at hjælpe en kollega med en slæde, der skulle surres.
Han kom hjem før middag, så vi kunne nå ned og købe vinterstøvler til Laura.
Hun fik i forgårs en ny jakke, en sort Bergans of Norway dunjakke, som nok skal kunne holde hende varm til vinter. Nu mangler hun hue og vanter og mon ikke, der kan findes nogen, som hun kan bruge?
Jeg nåede at aflevere djævlehuen til min veninde, vi fik handlet ind til aftensmaden og kom ud og sejle.
Jeg nåede på sygehuset med min ankel, som jeg kom til skade med sidste mandag i idrætstimen.
En elev kom til at sparke mig over anklen og såret bliver langsomt større og større og vil ikke hele.
Det gør ondt, når jeg har strømper på, går eller bare trækker vejret. Rigtig øv.
Jeg fik rigeligt med remedier med hjem og nu må min tålmodighed så forsøge at stå sin prøve.
(Faktisk har jeg ret mange små-sår for tiden; fingrene, læber og anklen, foruden såret i næsen, som jeg har haft i efterhånden 10 år.. luften er tør og huden skrøbelig)
Vi kom sagt ud og sejle lidt.
Bølgerne var pænt store, men der var ingen vind og temperaturen var næsten behagelig.
Der var ikke mange fugle at komme efter, men vi kom da hjem med to tejster.
De har sådanne nogle søde, røde fødder. Fest-sko-agtige fødder. Og nej, jeg fik ikke taget et eneste billede.
Og hjem til Laura, der havde bagt den mest pragtfulde marmorkage.
Mums.
Vel hjemme igen fik jeg gang i min stenslibemaskine og fik slebet mig en sten til min ring.
Jeg kan jo godt lide, når mine smykker passer til min påklædning og jeg syntes, at jeg manglede en ring til min næsten-nye bluse.
Altså et smykke, som jeg selv har lavet.
Jeg valgte at slibe en thulit-sten.
Faktisk to sten, men den anden har ikke nogen fatning.
Den kan måske poleres lidt mere og få mere glans?
Albit-ten skal helt sikkert have en omgang mere med slibebåndet og så skal der bores et hul i toppen.
Kan du se, at det ligner et landskab med vegetion i forgrunden og fjeld med sne på toppen i baggrunden?
Den skal nok blive fin også og så har jeg jo en halskæde til min kommende bluse med krave, som jeg sluttede dagen af med at strikke lidt på.
Selvom det er søndag og vi efter sigende skal komme hviledagen ihu, småløb jeg også i dag. Godt nok sov jeg helt til kl 10, men så var der til gengæld også en masse at indhente.
Vi har jo inviteret til brunch på hotellet, fordi Laura havde været en god praktikant.
Vi fik god morgenfrokost og udvalget var pænt stort.
I loften på restaurant Nasaasaaq hænger nogle lidt specielle lamper.
Dem kan jeg ikke beslutte mig for om jeg kan li’ eller ej.
Skyggerne fra lamperne, kan jeg til gengæld godt li’ at se på. Skyggerne minder om barndommens kalejdoskop.
Jeg var så mæt efter den uvante og efter eget valg, usunde morgenfrokost, at jeg ikke har spist før aftensmaden, der forøvrigt bestod af sushi.
Indimellem brunchen og aftensmaden har jeg nået at rydde op i soveværelset, som virkeligt trængte, gjort badeværelse rent og været til kaffemik.
Vi nåede ud i baglandet, som har fået lidt mere vinterkulør uden dog at ligne, hvad det plejer.
Dagen er mere end brugt og jeg burde sidde og arbejde med noget oversættelse, som jeg skal have færdigt inden onsdag.
Programmet driller for meget og jeg har mest lyst til at enten strikke eller polere mine sten højglans-blanke.
Måske strikkeriet trækker mest, for så kan jeg se tv i mens.
Jan og Sara i bilen
Fine bilder allesamt.
SvarSletMen selvfölgeligt liker jeg best den Thuliten og du er helt lykkelig at du har en egen slibemaskin. Jeg har ogsa flere Thuliter fra Norge enna; og din pa bildet se helt ut som den er nesten en Piemontit, den sjelden mörkere varianten av Thulit. Nydelig!
Har e fin ny uke!
✿⊱.✿⊱.✿⊱
Beatrice
Det er vel nok nogle flotte sten du laver! Jeg elsker også at skære og og slibe i sten for det meste dem der er lidt støre, skulpturer til haven eller vindueskarmen. Jeg har dog også lavet enkelte smykkesten af småsten jeg har fundet på stranden, det er bare ikke så let når man bruger en vinkelsliber så jeg skal nok se om jeg kan finde noget mere passende værktøj.
SvarSletNu inspirerede du mig lige til selv at bringe billeder af mine sten så det vil jeg til at arbejde på.
Kan du ha' en god dag.
Tak Bea. thuliten er flot mørkerød i farven og du kan bestemt tro, at jeg er glad for at have min helt egen slibemaskine. Det er bare alt for sjældent jeg får den brugt, men måske denne vinter at den kommer til at snurre lidt oftere?
SvarSletJønne: Det glæder mig, at kunne være lidt til inspiration. Jeg gad rigtig godt at slibe store sten.. fx dem udenfor vores hus. Glæder mig til at se dine sten på din blog.