I går eftermiddags, ret sent på eftermiddagen, da jeg sammen med mine kollegaer afholdte forældremøde, var der rystende koldt på skolen.
Så koldt faktisk, at forældrene beholdt deres overtøj på og ynkede os lidt for indetemperaturene på vores og deres børn arbejdsplads.
I morges var der så varmt, så varmt at jeg smed mine sokker, mine håndledsvarmere og min sweater.
Der er nat-sænkning på skolens radiatorer og rengøringspersonalet skruer ned for varmen, når de, som de sidste forlader skolen, kunne vi jo forklare forældrene inden de begyndte at tænke for mange tanker..
Radiatoren i skolekøkkenet buldrede løs på højeste blus, da jeg ankom sammen med mine elever kl 09.50. Een eller anden har været utålmodig og har ikke kunnet vente på at rummet blev varmet op og mens jeg styrtede rundt for at hjælpe til med pizzadej og ditto fyld fik jeg nærmest hedeslag.
Det gav godt nok ekstra varme og lige lidt hjalp det, at gå ud i den grønlandske november-vinter, som bød på regn og plus-grader.
Som du sikkert kan huske, har jeg fri til middag om fredagen.
Jeg nyder det og bruger min halve dag akkurat til det jeg har lyst til: ingenting og alting.
I dag valgte jeg at spise min frokost på hotellet.
Fordi Laura er i praktik i køkkenet på hotellets restaurant og i dag havde sidste praktikdag.
Jeg tror ikke, at Laura drømmer om et fremtidigt arbejdsliv indenfor restaurant-verdenen, men hun kunne ikke komme i praktik de steder, hvor hun allerhelst ville; indenfor journalist-verdenen.
Muligvis kunne hun have fået en plads i Nuuk, som huser landets avis, men hun skulle jo også have et sted og bo i Nuuk.. sååå.. men hun har været glad for opholdet og vi har hørt fine og store ord om Laura som praktikant.
De har faktisk været så glade for hende, at vi allesammen er inviteret til brunch på søndag på hotellet.
Det kan da bare ikke være bedre og jeg er jo så stolt over at have sådan en datter. Så stolt! Så stolt!
Og aanaa og aataa har også fået lov til at komme til brunch søndag formiddag, selvom alt var optaget - men aanaa har jo et godt "snakketøj",så vi fik lov til at komme med mod betaling:-)
SvarSlet