Blåt mærke

Kan du huske, at jeg blev viklet ind i en hunds kæde sidste lørdag?

Jeg var trist, tung i sindet, havde influenza og langt væk i mine tanker. De allerbedste forudsætninger for at få mig fældet. Og det blev jeg!

Hele vejen rundt om min højre læg (og nej, jeg barberer altså ikke ben om vinteren! Hårene varmer næsten lige så meget som lange underbukser.. tihi. Dyreværns-aktivister ville sikkert kaste rådne æg og overmodne tomater efter mig, hvis jeg smed bukserne i den tro, at jeg havde pels-bukser på) -er der stadig et stort, farverigt og ømt mangefarvet mærke efter en solid hunde-kæde.

Hunden må have forstået, hvad jeg sagde, da jeg landede i al dens lort og skidt, for den er stadig bange og sky, når jeg nærmer mig.

Stakkels hund.