Røbet

Har du nogensinde tænkt på, hvor røbende din stemme er?

Eller er din stemme mon overhovedet røbende?

Når du ringer og en aldeles ukendt person svarer, sætter du automatisk et ansigt på stemmen?

Du bilder dig endda måske ind, at du alene udfra stemmen kan høre, hvordan vedkommende ser ud og har det.

Om vedkommende er sur, trist, glad, venlig, uvenlig, er høj, er lav og så videre?

Når du så ser personen.. svarer dit billede af personen til personen i det virkelige liv?

Og har du nogensinde tænkt på, at når du åbner munden, kan andre se ind i dit indre.. bogstaveligt talt?

Hele dit tandsæt med plomber og hele din mundhule med tunge, drøbel og hele piv (-e) tøjet.

Når jeg er til tandlæge og han/hun roder rundt inde i min mund og piller ved mine tænder, er det grænseoverskridende og meget intimt.. på den ubehagelige måde.

Lige så grænseoverskridende som en gynækologisk undersøgelse, faktisk.

Tandlægen kan, hvis jeg ikke har børstet tænder grundigt nok se, hvad jeg sidst har spist . Han/hun kan se om jeg drikker for meget sodavand, om jeg får for meget kaffe og te eller om mit rødvins-indtag er for massivt.

Han kan også se, om jeg ryger eller om jeg er for voldsom med tandbørsten.

Og som om det ikke er nok, afskriver jeg enhver form for konstruktiv dialog med ham, når jeg ligger der med åben mund, da jeg i sagens natur ikke kan samtale med vidt åben mund.

Kigger han grundigt efter og det har han jo i den grad mulighed for, når hans ansigt er så tæt på mit, se om jeg er angst.. bare ved at se ind i mine øjne og på de svedperler, der måske pibler frem under og hen over næsen, min puls ved tindingen og min brystkasse der hæver og sænker sig hurtigere end normalt.

Det der med munden er ret intimt, ved nærmere eftertanke. En tanke jeg har tænkt på bag-efter mange gange, når jeg har været til tandlæge eller fået halsen tjekket for betændelse hos lægen.

Ikke alene er det et hul ind til dit indre, men det er også en vej ud af dit indre.. i kraft af din stemme, som bliver lukket ud af din mundhule, dine læber.. ja og hvad mere? 

Holder du munden lukket, har andre kun mulighed for at forsøge at tolke dig og det du signalerer via din mimik.

Der kan tolkes rigtig, rigtig meget alene ud fra dit kropssprog.

Næsten det hele, siger de kloge, men jeg synes at vores stemme er meget røbende også. Nogen gange lidt for røbende.

Tænk bare på den sidste telefonsamtale.

Måske var det derfor det var så grænseoverskridende for mig, at tage til kor i aften med Laura.

Hun havde plaget en hel uge.

Hver dag.

Flere gange om dagen.

Hun V I L L E have mig med!

Det er smigrende, at ens datter vil have een med til kor og jeg vil så nødig skuffe nogen af mine børn, så jeg tog mig selv i nakken og drog afsted med hende i aften.

Det var hyggeligt og sjovt.

De andre i koret er nogle hyggelige mennesker og de har det rigtigt sjovt.

Men nøøøj, hvor var det svært at stå der og forsøge at få stemmen til at lystre, når den både bævrede, knækkede, var ustyrlig og ind imellem havde sit helt eget liv med pivetoner, klynketudetoner eller slet ingen toner.

Laura vil gerne have mig med igen næste torsdag.

Der er syv dage til næste torsdag og selvom jeg synger (nogenlunde) rent, når jeg synger helt for mig selv, er det altså noget andet at stå der…

Det er i virkeligeheden noget pjat.. jeg synger jo omend ikke hele tiden, men ofte og gerne i løbet af en dag..