Fredag plejer at være min absolutte yndlingsdag, sådan rent arbejdsmæssigt.
Arbejdsdagen starter med to timer idræt og dernæst med to timer skolekøkken.
Hverken de to første timer eller de to næste timer var der noget at udsætte på, men alt det indimellem og ved siden af, gjorde arbejdsdagen alt andet end sjov i går.
Og at der ikke kom nogen som helst løsninger på de problemer, der opstod, gjorde at min kollega og jeg kunne starte weekenden med frustrationer og spændinger, som vi gerne ville have været foruden.
Rigtig meget foruden, endda.
Og ikke for at rode rundt, så kan jeg da godt røbe, at jeg er rigtig træt af, at skal til at lave en hel masse planlægning om, at vi skal til at forberede os om igen; for ihvertfald det næste halve år.
En hel masse arbejde er sådan set spildt og det ene og alene fordi andre, ikke som os, har forberedt og gjort klar.
Vi, min kollega og jeg, var flinke i foråret og påtog os nogle opgaver i al vores naive godhed, men må så endnu engang konstatere at utak er verdens løn og at vi i den grad bliver rigeligt belønnet fra den konto.
ØV! Det bliver man hverken glad eller mæt af!
Hun, min kollega, er heldigvis også skemafri fra kl 11.30 og vi brugte derfor en god halv time på at læsse af og fylde nogle andre og mere konstruktive tanker i hovedet på os selv og hinanden.
Aflæsning og påfyldning blev efterfulgt af frokost på kafé, hvor også Jan gjorde os selskab.
Med årene er jeg heldigvis blevet bedre til at slippe arbejdet inden jeg når hjem.
Heldigvis, heldigvis, heldigvis!
Det er bare ikke rart, når man bl. andet arbejder med socialt belastede børn, at tage tankerne med sig, for tanker hos mig, har det med at vokse sig store og fyldige, hvis de ikke lige bliver vendt i kollegial omsorg og efterfølgende deponeret i arbejdsskuffen med kollegaers konstruktive kommentarer.
Jeg kunne derfor gå hjem sådan nogenlunde afklaret og med overskud til at tage på godskontoret, hvor jeg skulle sende en frostpakke mod 9000 Ålborg.
Dét har jeg aldrig prøvet før, men hvis det også bliver en succes på modtager-siden, er det bestemt ikke sidste gang, at det kan gøres.
Mine forestillinger om besvær og forknudret beukrati, kunne jeg godt have sparet.
Weekenden er jo stadig ung og i dag skal den fyldes med fornuft i form af lidt oprydning og støvsugning.
Øv, hvor er det ærgerligt at skulle slutte arbejdsugen sådan, men du er god til at få vendt tingene og jeg er sikker på, at du er en dejlig kollega at have, Dortheivalo :-)
SvarSletLørdag er slet ikke så tosset, har jeg også lige konstateret :-)
Det er nemlig så kedeligt at slutte ugens sidste arbejdsdag med fnidder og fnadder, men mine kollegaer i afdelingen er bare super at vende vanskelige ting med.
SvarSletLørdag er nemlig slet ikke tosset som sit rygte
Der er nogen her i 9000 Aalborg der glæder sig meget til at modtage en frostpakke. Vi er godt i gang med at tømme fryseren for de evige tilbudskyllinger vi alt for ofte hiver med hjem fra Bilka. Glæder os virkelig til fødevarer der ikke opdrættede,kunstige og fyldt med medicinrester og andet snavs.
SvarSletHåber weekenden bliver rigtig god - trods alt. Silas har hjulpet mig med at lave Folmers æblekage, med æbler fra Aataas overfyldte æbletræ. Vi skal have den til dessert uuuhm ;-)
God weekend og tak fordi i tænkte på os mht. frostvarerne - Qujann.
Jeg garanterer dig, Dudi, at frostpakken ikke indeholder nogen former for kød, der er blevet pumpet med andet end koldt grønlandsk havvand eller mos af højeste økologisk kvalitet. Dyrene har levet i frihed lige indtil jeg kom forbi...
SvarSletJeg gad godt kunne gå ud og plukke friske helt nye æbler direkte fra træet, men sådan er der jo så meget.. man kan ikke få det hele. Bon appetit med Hr. Folmer.