Kommende sommerminder

Lørdag lige efter middag, samlede vi vores ejendele, købte proviant, startede bådene op og drog mod nord.

Som jeg tidligere skrev, havde vi fået lov til at låne det arktiske paradis og jeg skal lige love for, at vi kom i paradis.

Først skulle vi dog lige finde vej derop, for der var ret så tæt tåge, hvor både kortplotteren og GPS-eren kom på hårdt arbejde, men heldigvis var havet roligt.

Inde, næsten i bunden af fjorden lå huset og ventede på os.

Lena og Johannes var med, men skulle hjem allerede søndag aften, da Johannes ikke har ferie og derfor skulle på arbejde om mandagen.

Det var lidt øv, for jeg gad da godt, at have haft dem, der i længere tid.

Jan sejlede dem hjem (ikke i gummibåden, men i jollen) sent om søndag aften efter,

 

at vi havde ristet pølser over bål, bagt snobrød på pind og sluttet af med skumfiduser af den rigtige slags, som klistrer værre end sekund-lim og smager af brændt-på marengs i flydende form.

Pigerne og jeg var overladt til os selv og hinandens hyggelige selskab til næste dag, da der blæste for voldsomt ude ved kysten, vind og hav, som Jan ikke havde lyst til at gynge rundt i.

Men pigerne og jeg lå i det store hus og hyggede os med 2-3 år gamle ugeblade,

  krydsord

og tætskrevne bøger og mærkede intet til vinden eller havet, der vred sig hidsigt i sommervarmen.

Til gengæld mærkede vi rigeligt til varmen alle dage vi var afsted.

Min standard-påklædning var bomuldstrusser og bh.og alligevel følte jeg, at jeg langsomt kunne smelte ind som en anden klistret, hvid marshmallow over åben ild.

Dagene er gået forfærdeligt hurtigt, selvom vi lavede absolut ingenting, andet end at hygge, læse, løse krydsord, lægge syv-kabale

(Jan lærte pigerne at spille whist)gå lidt omkring og nyde hinandens selskab.

Dagenes absolutte højdepunkt var dog badet.

Et helt kapitel for sig og måske skal jeg lige forklare, at ejeren af huset har en lille “mark”, hvor han har plantet kartofler.

Og han har en 3-4oo mtr lang slange, som går op i en lille elv/bæk og dermed har han vand i slangen, som han har tilsluttet en sprinkler til kartoflerne.

Slangen, som ligger ovenpå jorden, ligger og bliver varmet op af solen og på en lille time kan det kæmpestore kar, som ligger udenfor huset, fyldes op af det sol-opvarmede elvvand, hvilket vi ikke var sene til at finde ud af at gøre.

Dét blev dagenes absolutte højdepunkter.

Det har været mit livs bad.. for selvom jeg har været i udendørs dyre bade med dertilhørende ditten og datten slår vores bade i fjorden i bajlen, ALT.

Livgivende, rent kilde-vand i den rette temperatur med den skønneste udsigt og uden nogen som helst fremmede blikke, at tage sig i agt for.

Lange, lange bade, der ikke bare opløste vinterens snavs udenpå, men bade som opløste stress, jag og hverdagens småknuder.

Utroligt, hvad et sådan karbar kan gøre ved een.

Ren kur for sjælen!

Kurbad!

Og nogen dage endda for to og ikke mindst 100% CO2 venligt.

Een gang så vi fremmede, men han var ventet og ellers så vi kun en lillebitte håndfuld både, som sejlede hastigt forbi ude midt i fjorden.

Både, som kom inde fra bunden af fjorden eller på vej derind, hvor byens el bliver produceret.

Et er, at huset (nej, ikke en hytte, for huset måler ca 80 kvm i grundplan og er i 2 etager) ligger med den smukkeste  og mest betagende udsigt,

du kan forestille dig, et andet er, at alt er gennemtænkt og veludført til mindste detalje i huset.

Og jeg mener virkelig: tænkt igennem.

Små ting, som er tilpasset forholdene og funktionen.

Alting ryddeligt, sirligt, rent, fint og praktisk (t). 

Altsammen noget, som vidner om, at manden, der byggede huset, har masser og masser af erfaring med livet i almindelighed og naturen særdeleshed, som har hænderne skruet helt rigtigt på, har sans for finesser og ikke mindst er omhyggelig og stolt af sit fag (tømrer)

Alle de små ting og den totale afslapning i hele 5 dage, men så ville Laura og Sara også gerne hjem til civilisationen igen. ØV!

Ikke underligt, når man er teenager.

De har det jo oftets bedst med folk og udefrakommende underholdning omkring sig og det er begrænset, hvor længe de gad ro rundt i gummibåden

eller spille whist med Jan.

Så i nat, da vinden løjede lidt af, pakkede vi sammen, gjorde rent efter os og tøffede lige så stille hjem igen i tæt tåge,

men denne gang krydret med høj søgang og skæve, dybe bølger bagfra på noget af turen. 

I morges da jeg vågnede, havde jeg, ikke mit livs største anti-klimaks, men noget der ligger påfaldende tæt på, da håndværkerne nede om gade-hjørnet startede deres tunge larmende entreprenør-maskineri op, skraldemanden tømte vores, iøvrigt tomme skraldespand under enormt meget buldren og skramlen og buschafføren gassede bybussen hvindene og torsdags-hidsigt op, stort set lige udenfor vores soveværelsesvindue. Godmorgen civilisation :-(

Det er ufatteligt, hvor hurtigt man (jeg) vænner mig til total stilhed..eller rettere:

et lydtæppe, der består udelukkende af havets bølger, der slår op på strandkanten, elven, der bruser og den stille morgenbrise, der hvisker hensynsfuldt om hushjørnet.

Uuuh, hvor har jeg hjemve.

 

Jeg sidder nu og tænker på, hvordan jeg skal takke ham nok for, at have lånt os huset og en stund i det arktiske paradis, hvor sjælen faldt til ro, hjertet fandt sin naturlige rytme og hvor alle hverdagens bekymringer forsvandt ud sammen med tidevandet?

Et håndtryk virker ikke som nok og alt andet virker plat.

(Og jo!

Der er een slange i paradiset.

Den er ikke mere end et par millimeter stor:

Myggen!

Og der var mange og de var aggressive, men gudskelov var der midt på dagen, hver dag, en let sommerbrise, som jog de fleste væk. )

Jeg tror ikke, at jeg behøver, at tilføje, at det har været en dejlig tur.

TAK!

Jeg tror, jeg vil lægge dette billede som skrivebordsbaggrundsbillede.

Det skulle gerne være i så rimelig opløsning, at du også kan bruge det som baggrundsbillede på din computer, hvis du har lyst til lidt grønlandsk sommer?

Jeg ved, at jeg til vinter, når sneen falder tung, kold og meget lidt sommerligt, når stormen raser og regerer, vil kikke lidt på disse sommerbilleder og mindes nogle dejlige dage et dejligt sted med de dejligste mennesker.