Hvad jeg får tiden til at gå med?
Jamen, jeg er ude og sejle stort set hele tiden.
Der er koldt.
Rigtigt koldt.
Og tåget.
Og overskyet.
Eller det regner.
Men jeg har en stor skuffe med uldsokker og en masse godt uldundertøj, så det skal ikke være det, som afholder mig fra at komme ud og sejle.
Faktisk glæder det mig en smule, men sig det ikke til nogen.. at det ikke er varmere, for indtil videre, har der stort set ingen myg været og hvis jeg skulle vælge, ville jeg helt klart vælge kølig sommer fremfor varm myg-rig sommer.
I dag tog Jan og jeg ud et par timer og fangede 25 store, flotte ørreder og et par store torsk.
Det var sjovt.
Det var dog ikke så forfærdeligt sjovt, at sejle hjem i de halvstore krabbe-bølger, som nordvesten-vinden rørte godt og grundigt op i havet.
Som den vind kunne skumme havet op.
Slet ikke spor sjovt.
Vi fik det ene læs hav-vand over os efter det andet og vi var våde (flyde-dragten holdt dog det meste ude), men udover, at det ikke var sjovt, var der ikke mere i det.
Ingen fare på færde (bilder jeg mig ind).
Jeg skulle næsten ikke invitere familien, før de stod herhjemme med god appetit og lyst til fisk bagt i ovnen- to fyldt godt op med suppeurter og to med citron/persille (og rensdyr-filet, som oprindeligt var menuen).
Alle blev vist mætte?!
Når jeg nu lige er hjemme for tanke jollen, inden jeg tager ud igen, når jeg også lige at strikke en pind eller tre på boleroen fra Ingelises strikkemagasin fra dec. 2009… gaab, hvor er den kedelig at strikke (jeg tror altså, at jeg springer den krave over??) ,
sove et par timer og se mine piger.
Vi skal holde sommerferie herhjemme.
Om ikke så længe.
Om godt og vel 14 dage kan vi byde ferien rigtig hjerteligt velkommen.
Den er meget, meget tiltrængt og jeg glæder mig.
Og jeg glæder mig faktisk til at holde ferie i eget hjem.
Jeg ser frem til at komme endnu mere ud og sejle. Udforske de nære omgivelser.
Komme ud i fjeldet, men også til at sidde i min sofa og strikke de planlagte projekter:
en knaldrød vest, en mørkegrå jakke og pyramide til min mor i min version (smallere og længere end originalen) som hun skal have til sin 66 års fødselsdag i juli.
Hun har selv valgt garn og jeg glæder mig til at strikke i det bløde, bløde merinould i mørk bordeaux og lys syren.
To flotte farver, der er endnu flottere sammen og helt sikkert vil klæde min mor.
Sofaen får lige en kærlig krammer og strikketøjet et par pinde mere, inden min dyne skal have en velfortjent dybfølt omfavnelse.
De ser lækker ud de ørred, er skam vi ikke kan bytte med lidt jordbær.
SvarSletNuannerunarpaluk :o)
SvarSletGo weekend
hilsen Phine
Hej igen Dortheivalo :)
SvarSletJamen, nu faldt jeg også over den her fotokonkurrence : http://www.qis.gl/photo/dk/index.htm
- og jeg vil gerne opfordre dig til at deltage, bare fordi, at du ER god til at tage de der billeder fra hverdagen, livet og vilkårene i Grønland:)) Og fordi jeg vil blive rigtig glad for at se dine billeder i konkurrencen, som jeg håber jeg kan lokke dig til at deltage i...
En lille sommerferie opgave, måske ;)
Vh Baghybenbusken
Lea.. De var utroligt lækre, de ørreder. Uummh søde danske økologiske jordbær.. det er GODT!
SvarSletJosephine: Nuann' Illittaaq sap. ak. naalluariuk.
Baghybenbusken: Jeg har set/læst/hørt om qeqqatas fotokonkurrence.
Jeg ved som sagt ikke, om jeg vil udfordre skæbnen endnu en gang, men hvis jeg ved et "uheld" kommer til at tage et billede, der måske kan egne sig til en konkurrence, vil jeg måske sende det ind.
(det har ikke hele vejen igennem været sjovt, at vinde en stor foto-konkurrence.
Der findes utroligt mange mennesker, der går i ufatteligt små sko, som er misundelige og jaloux. Rigtig, rigtig mange og lidt flere end du tror.
Der er faktisk meget få mennesker, der formår at glædes med een.. så alting har en pris)
Men tusind tak for din tillid og dine fine, fine ord, Baghybenbusken, dem glæder jeg mig meget over, skal du vide.. indtil videre må du meget gerne se og kommentere billederne på min blog... Der følger ingen præmie med.. fnis, fnis Andet end, at du gør mig glad
Har næsten ikke været i fjeldet siden jeg kom fra DK for en uge siden - skønt at se, at Qajaasat blomstrer! Hvor er det ærgerligt, kan næsten ikke tro det, at folk er misundelige. Det er i øvrigt deres problem - ret ryggen, knejs med nakken og nyd dine egne glæder!!
SvarSletHa' en god ferie, når I når dertil. Skal selv Lille Malene rundt i eftermiddag.
Hej Dortheivalo
SvarSletAltså, at folk går i for små sko, er smålige og jaloux er jo en ting, men at de ligefrem får din glæde ved at deltage og endda vinde en konkurrence, til at skrumpe så meget ind at det ligefrem tager lysten og modet til at deltage i andre konkurrencer fra dig, syntes jeg er rigtig, rigtig ærgeligt.... også har de jo nok også opnået det de ville. Dine billeder er så unikke og sprudlende og fyldte med gode historier, at jeg helt naturligt faktisk forventede at du vil deltage i mange og i alle de konkurrencer du kan komme i nærheden af.
Nå men, undskyld hvis jeg har presset dig lidt, og du kan tro at jeg fremover fortsat vil glæde mig over dine dejlige billeder.
Vh Baghybenbusken
Nej, glæden ved at tage billeder og dele dem med jer her i dette forum, kan ingen tage fra mig og nej, Baghybenbusken.. jeg føler ikke du presser mig. Du smigrer mig og gør mig glad. Tak for det.
SvarSletFru Olsen: Kan du have en rigtig god tur rundt om Malene
Tusind tak for dejlig mad, de smagte så godt, og jeg har pralet med maden i min FB. Jeg glæder mig meget at se resultatet af pyramiden, den har jeg jo været forelsket i i lang tid.
SvarSletKH mor
Det må være nogle gode fluer I havde for enden af fiskestangen?
SvarSletFugletosse: 20 grams blink, 0,25 mm snøre og masser af godt humør (+kendskab til hvor de nøjagtig står) smile smile
SvarSlet