Ikke bange

En herlig sommerforkølelse har meldt sin ankomst.

Næsen er stoppet, ørerne øre og hovedet tungt.

Heldigvis ikke mere end at jeg stadig kan komme ud og sejle.

Faktisk tror jeg at det er godt at sejle, når man er forkølet.

Det er ihvertfald godt for mig.

Typisk for juni måned ligger den tunge, tætte tåge og ruller lystigt frem og tilbage over byen.

Og havet.

Det ene øjeblik er himlen klar og blå

og det næste øjeblik er sigtbarheden under 10 mtr.

Jeg sejler ikke så langt og solen anes gennem ærtesuppen af en tåge og jeg bliver bedre og bedre til at bruge kortplotteren.

Hvad jeg ikke er blevet, er bedre til at bruge er mit gevær.

Sælerne kan vist efterhånden kende mig og flygter nærmest ikke engang.

Det er bestemt ikke min fortjeneste, at vi fik mørt og lækkert sælkød inde på lejrskolen.

Det sørgede den “professionelle” jagtmand for. 

Min kollega og jeg var ude og sejle sammen med eleverne og “fangstmanden” i går, hvor tågen også rullede lystigt frem og tilbage over havet og indhyllede os.

Der er et eller andet magisk, når man sidder inde i tæt tåge og al velkendt er væk.

I dag skal eleverne hjem fra lejrskolen.

Jeg skal ind og hjælpe dem med at pakke sammen og rydde op.

Det har været nogle dejlige dage for eleverne og også for os.

Havde jeg ikke skullet så mange forskellige ting mens lejrskolen stod på, havde jeg med glæde taget en uge mere sammen med dem.

Og det siger jeg ikke kun fordi jeg også skal til tandlæge i dag :-(