Forår?

Man kunne komme helt i tvivl i går.

Komme i tvivl om foråret virkeligt var på vej, for det sneede og sneede og sneede og sneede.

Store, tunge, våde snefnug, der helt dækkede alt til igen, men samtidig gjorde alt vådt og klamt.

Ikke særligt forårsagtigt.

I dag sneede det ikke.

Vi stod op til strålende sol og blå himmel, men man kan jo næsten aldrig blive for sikker.. så derfor og nu at være på den helt sikre side og for at forvisse mig selv om, at der virkelig var forår, tog jeg med min mor på brædtet i dag og ganske rigtig stenbidderen lå der

og så er det altså forår.

Uanset om der er snevejr eller ej.

Under loftet på brædtet, som altså ikke er et brædt, men et sted, hvor fangerne kan indhandle deres fangst og hvor vi så kan købe friskfanget alt-muligt-og-hvad-der-nu-er-sæson-for (vist lige som de danske grønttorve?), hang der to hvalbardet til salg.

De kan bruges fx til smykkefremstilling eller til at hænge i loftet hjemme hos mig, dig eller en glad turist.

Der var hvalkød,

forskellige (altså tørrede på forskellig måde) tørrede torsk

og store fryseposer med frisk stenbidderrogn.

Jeg tror at rognene ville gøre sig rigtigt godt på en blinis og et godt glas hvidvin.

Mums.

Ænderne er også kommet og tripper rundt på den tynde is på Spejdersøen, som altså ikke helt er sø endnu, men langsomt forvandles til sø.

Herrerne tripper ængsteligt rundt efter deres kærester og holder eventuelt andre bejlere væk.

Og dem er der en del af alt at dømme efter herrernes besidderiske opførsel.

Jeg kunne med lethed have brugt nogle flere uger af denne slags, men om ganske få uger ønsker jeg at årstiden aldrig må ændre sig og at jeg skal kunne sejle rundt i al evighed.

Det er det fascinerende ved at bo her i Sisimiut.. der er altid noget at lave, altid noget at glæde sig til og altid en årstid, med sin egen specielle charme.