Aftenunderholdning

I formiddags sad vi i solen og nød formiddagskaffen.

Vi fik varmet ansigterne i solens stråler inden vi tog ud og sejle.

Det kunne vi godt have sparet os.

Det begyndte at blæse lidt op og sejlturen blev den fornøjelsestur, som vi havde planlagt.

Godt vi bare kunne sejle hjem igen. 

Til aften spiste vi med farmor og farfar på den Misigisaq og senere på aftenen kunne vi høre lyden af snescootere.

Dét måtte vi se!

Nysgerrige, som vi nu engang er.

Dét måtte gå galt og det gjorde det også… lidt. Snescooteren sank i vandet med et suk og et støn og så kunne de to ungersvende stå med fødderne i det iskolde vand. De blev afkølet i mere end een forstand.

 

   

To mand på en scooter.. så skal der mere held med, end de to unge fyre havde.

Det må have været meget koldt at stå i sø-vandet, men de bevarede både fatning og det meste af æren og fik bjerget snescooteren.

Det er næsten, men også kun næsten sommer.

Sådan føles det ihvertfald, når man sidder i læ med næsen mod solen, men der ligger stadig meget sne overalt på fjeldet.

Det er koldt om fingrene ligeså snart solen forsvinder bag fjeldet eller bag en sky (vi har midnatssol, så jeg kan ikke skrive: Når mørket sænker sig).

Kigger man i vejkanten, kan man se, at pilen sætter nye, grønne skud,

så lige om lidt får vi også sommer omend den bliver kort og hektisk.

Jeg glæder mig!