Kære drømmefabrikant
Hvornår er det lige, at det bliver min tur til at drømme om alle de lækre fyre, om at vinde i lotto eller om at ligge og flade den på en varm, hvid strand?
I nat havde jeg endnu engang fået tildelt en slidsom drøm, hvor jeg på hesteryg skulle samle får og lam sammen.. her i byen.. med lasso om natten.
Jeg har reddet på hest ganske få gange i mit liv og var vist ikke engang særlig god til det og lasso har jeg aldrig forsøgt mig med.
Lam er noget, som ligger i fryseboksen i butikken eller også strikker jeg af ulden, men at samle dem sammen og lege hyrde..så mine forudsætninger for at lege cowboy både om dagen og om natten er minimale/ikke-eksisterende.
Efter fåre-indsamlingen kyssede jeg med en klam stodder og selv i drømmen var det ulækkert og grænseoverskridende. Godt nok foregik det i en spændende og praktisk hytte, som jeg fik undersøgt meget grundigt inden jeg igen skulle ud og fange de her vildfarne lam.
Havde du ikke nogle mere acceptable kysse-kandidater tilbage på lageret? Der må være nogen derude som altid får de lækre skår at kysse på om natten, for når jeg en meget sjælden gang kysser nogen, er det altid nogen ret så utiltalende typer.
Stodderen havde et uendeligt hav af unger og i min drøm var jeg bange for, at jeg skulle til at tage mig af alle børnene. Jeg har altså børn nok at tage mig af i det virkelige liv. Både mine egne og mine elever, så jeg vil ikke belemres med flere, TAK!
Det gider jeg altså ikke, hverken i mine drømme eller i det virkelige liv.
Jeg er faktisk ret så træt af at have alle de der kiksede drømme.
Jeg vil gerne have dem byttet, returneret eller måske bare undvære dem, for de følger mig resten af dagen og er ret så udmattende. Jeg har faktisk et arbejde om dagen som kræver min fulde opmærksomhed og som kræver, at jeg kommer veloplagt og frisk.
Altså jeg gider ikke ride rundt på hest i halvmørke i Sisimiut om natten og indfange vildfarne får og lam eller kysse klamme stoddere med eller uden børn.
Jeg vil have ladet batterierne op om natten og vågne frisk og veludhvilet om morgen.
Og jeg vil faktisk tillægge dig skylden for min manglende energi i dag!
At vågne op med fare for at lugte af svedig hest og gammel lanolin, hører altså ikke til min ønskeliste, så hvis du vil være så venlig at sende mig en ny blanket for drømmeønsker, vil jeg være meget taknemlig og hvis det er muligt vil jeg ligeledes også gerne have tilsendt en formular til at nedskrive mine klager på så de kan nå frem til rette instans og blive hørt.
Med venlig hilsen Dorthe
Her er to islandske webcameras for dig: www.mila.is/eldgos
SvarSletHilsen fra Asdis
LOL Dorthe - du skal da TAELLE faarene. :)
SvarSletHe he... I det mindste håber jeg, du var god til at ride i drømmen.
SvarSletI AM ALWAYS TIRED BECAUSE I BECOME A SUPERHERO AT NIGHT
SvarSlet....men der er heldigvis ingen "klammoes" eller får, når jeg på mine natlige missioner.
Sweet dreams sweetie ;-)
"for når jeg en meget sjælden gang kysser nogen, er det altid nogen ret så utiltalende typer"
SvarSletTal ordentligt om min fætter..
;-)
Fætter Kristian.
Ha ha ha.
SvarSletUtiltalende typer.... Den var god.
Det er da dejligt at drømme sig lidt væk fra hverdagen, her fik du da noget for pengene.
Haha, hvor irriterende med sådanne drømme.
SvarSletVil bare lige sige at din header er helt fantastisk flot, hold da op :-)
Hahaha - du synes sikkert ikke, det er sjovt, men det synes jeg :lol:
SvarSletJeg ville sgu også have klaget over den slags drømme - dem kan man da ikke bruge til noget fornuftigt.
Du må endelig love mig IKKE at investere i en drømmefanger...
Ellen, det var spild af drømmetid og jeg håber ikke at de/han/hun giver mig flere af den slags drømme.. Jeg investerer ikke foreløbig i en drømmefanger. De er ikke værd at fange lige for tiden
SvarSlet