Meningen var, at Jan og jeg skulle ud og køre på snescooter.
Helt ud til fjorden.
Måske længere.
Vi fik da også startet scooteren, men den anden ville ikke som vi ville, så sådan skulle det så bare ikke være alligevel og vi endte på et værksted, en hule, et kreativt puslerum, hvor der blev serveret god kaffe og endnu bedre historier.
Den uarbejdsomme scooter er sat til optøning på værkstedet og det behøver den jo ikke hjælp til, så hundene fik et visit.
Der er to tæver i spandet.
Den ene Aimi og den anden Tunissut.
Aimi er helt klart favoritten og der er ingen, og jeg gentager, overhovedet ingen tvivl om, at kærligheden er gengældt.
Aimi gider ikke engang værdige mig et blik.
Hun har kun øje for Jan.
Hun er en lille køn tæve og klogskaben lyser ud af hendes store brune øjne.
Men ikke klog nok til at vide, at der også vankede kærtegn fra mig, hvis hun ville.
Hun er ovenud kælen, altså når Jan er i nærheden og der bliver hvisket mange små fortroligheder og kærlighedserklæringer mellem de to.
Den anden tæve er ikke nær så kræsen som Aimi.
Hun vil kæle med alt og alle, men hvis Jan er i nærheden er han nr et og er favoritten.
Vi andre kan sådan set pakke sammen og gå igen, hvis Jan er inden for rækkevidde. Vi duer ikke og hun vil hellere vente på Jan end nøjes med os mens hun venter.
De damer har da godt nok sans for kvalitet, de har smag og de deler den med mig :-)
Hun har en sjov vane med at ville sidde med ryggen op af Jans ben og blive kløet på maven, som forøvrigt er stor og tyk og fyldt med hvalpe.
De store voksne mænder er ikke mere voksne end at de også vil have en ordentlig krammer, og jeg mener en rigtig krammer, hvor de rejser sig på bagbenene og op og lægge hovedet på bryst eller skulder.
De vil kløes grundigt på maven og bag ørerne og bliver kåde, som hvalpe, hvis bare Jan er i nærheden.
Når man lærer dem bare lidt at kende, kan man tydeligt se deres forskelligheder og deres meget stærke personligheder.
Balto er og bliver min favorit, min kæledægge, min darling og han ved det.
Han er nu en flot fyr!
Han står sammen med Vaks,
som er en evig glad og charmerende hund.
En humørbombe med temperament, som han indimellem lader gå ud over Balto.
Der er nu mere personlighed og oplevelse med hunde end med en snescooter, som ikke vil køre.
De hunde er simpelthen så herlige, og dine billeder af dem ligeså! :-)
SvarSletHenny.. De er nemlig dejlige de hunde
SvarSlet