Fastelavns-gråd

Jeg var så glad, så glad i går, da min far ringede og fortalte, at min skærm til den bærbare var kommet.

Endnu gladere var jeg, da jeg kom hjem fra den fastelavnsfest, der blev holdt for skolens ældste klasser og min bærbare computer lå på køkkenbordet med ny skærm og så rigtig ud igen.

Måske derfor nærmede min tilstand sig rædsel, da jeg senere på aftenen kunne se, at alt og jeg mener virkelig alt, hvor der kræves en kode ikke længere var tilgængelige steder for min bærbare og mig.

Der bliver stadig ved med at stå at mit sikkerhedscertifikat er udløbet og jeg skal komme efter dig, så nu har jeg med møje og besvær fået indstalleret live writer på min uflytbare og ret så stationære computer og forsøger mig så her fra.

Jeg er jo blevet noget så forvænt med live writer og mener ikke at der kan blogges på andre måder end med LW. Men jeg kan jo hverken gå på min netbank, tjekke min yahoo-mail, facebook, ravelry og alle de andre sider, der kræver, at jeg indtaster en adgangskode..

Om festen i går aftes, tja hvad skal jeg mene, enndog sige? Behøver jeg overhovedet, at sige noget?

Den blev afholdt i minihallen og der var både fastelavnstønder og slik, udklædte og præmier, men der var for meget plads, synes jeg, men de unge og glade er jo endnu mere glade bare der er roterende lys i loftet og høj musik og det var der masser af.

 

 

Jeg åd så mange fastelavnsboller i ren og skær kedsomhed, at jeg stadig døjer med mindre sukkerchok, og propperne i ørerne er afløst af en høj skinger og ret så hylende tone.. næsten lige musikken i går.

Min stakkels far er endnu en gang sat på opgaven at redde mit isen