Så er der kun ganske få timer tilbage af året 2009.
Det har bestemt været et begivenhedsrigt år med masser af gode oplevelser, som jeg under ingen omstændigheder ville have været foruden.
Jeg nævner i flæng:
Lauras konfirmation,
da Simon blev færdiguddannet som mekaniker,
da både Laura og Sara fik deres sorte bælte i taekwon-do,
vores uforglemmelige uge i Norge,
vores rensdyrjagter i efteråret,
når familien i Danmark kunne ringe og fortælle, at de igen havde klaret sig igennem de værste skær med sygdom
og ikke mindst skal hverdagene nævnes for dem er der jo som bekendt flest af.
Vores hverdage er gode, stabile og fyldt med glæder og små lykkestunder.
Dem, altså hverdagene, har der været mange af og jeg er taknemmelig og ydmyg overfor livet i al almindelighed med alt, hvad den måtte bringe af både stort og småt.
Kl 15 kørte traditionen tro, samtlige byens taxer rundt med hornet i bund, katastrofeblink og i meget lang kortege gennem byen som en sidste hilsen i år til deres kunder i året der gik. Festligt!
Lige om et øjeblik vil familien samles hos Lena og Johannes, hvor nytårs-stegen (rensdyret fra i efteråret) og min mors hjemmelavede is skal indtages.
For vores vedkommende bliver det en stille og rolig aften som alle de forrige år med god mad, kransekage og champagne i moderate mængder.
De store nytårs-brandter har, på nær et par ganske få gange med årtiers mellemrum, ikke været at finde hos os.
Jeg kan desværre ikke være sjov og festlig på kommando med en fjollet hat og kan ikke ryste party-sange ud af ærmet samtidig med at bære en brandert sobert og anstændigt hjem, så det lader jeg andre om.
Men hvorfor ikke bare slutte året i vanlig stil.. hverdags-stil tilsat lidt ekstra kalorier og glimmer? Det er godt til mig og især godt, at kunne træde ind i det nye år med åbne øjne og arme.
Jeg er dagligt glad for, at du trofast kommer forbi min blog og beriger den med dine kommentarer og respons og gør det sjovt for mig at skrive lidt om min hverdag og dele den med dig.
Så derfor vil jeg sende dig en helt speciel hilsen med et stort tak for året, der gik og ønsker og håber for dig, at du kommer godt ind i det nye år.
Godt Nytår til dig og din familie.
SvarSlethilsen Phine
Tak Phine og tak for dine mange dejlige kommentarer i året, som gik
SvarSletGodt nytår til jer i det kolde, flotte nord. Tak for mange flotte billeder, gode iagttagelser og sjove beretninger.
SvarSlethilsen Nina Borup Hansen, Vallensbæk.
Godt nytår til dig og dine, der langt væk i den storslåede natur. :)
SvarSletTak Nina og godt nytår til dig og aller de andre i Vallensbæk også.
SvarSletTak Jette og ligeledes godt nytår til dig også. Vi nyder vores storslåede natur, selvom den driller os med tø og slud på det forkerte tidspunkt (lige nu) nu.