Appap-papii

I går var Jan og jeg ude og sejle.

Vi var laaaaangt, langt ude. Vi var nærmest Canada.. næsten.

Tror jeg.

Vi var 20-25 sømil ude for at se efter lomvier.

Vi fik 4 og de ligger nu og simrer i min store suppegryde.

Det var så koldt og især da vi sejlede hjemad, hvor fartvinden og østenvinden stod os lige i ansigtet.

Jan kunne vende ryggen til og holde den bidende kulde fra ansigtet og huden, men jeg blev nødt til at se, hvor jeg styrede jollen hen.

Mine øjne løb i vand, både ud af den inderste og den yderste øjenkrog.

Da jeg kom hjem havde jeg forfrysninger, hvor de salte tårer havde rendt.

Det var koldt og hele resten af dagen blev brugt på at få varmen igen. Jeg klagede ikke, klager ikke og kommer ikke til det, for nu ligger fuglene og bobler i gryden. Det dufter dejligt.

Lige om lidt kan jeg sætte tænderne i fuglene velvidende, at det var kulden værd.

Mums