Tillykke

I eftermiddags tikkede der en sms ind på min mobil. Det var Simon. Han skrev: “ Jeg kan nu kalde mig autoriseret automekaniker”.

Han blev omgående ringet op, og han lød så glad, men det er intet i forhold til, hvordan jeg muligvis lød.

Jeg er glad!

Jeg er stolt!

Og jeg er så lykkelig på hans vegne.

Han har ikke haft de bedste vilkår og havde han været af en anden og mindre kaliber, var han ikke nået så langt, at han i dag kan stå med et bevis på endt og færdiggjort uddannelse i hånden.

Det har været en lang og nogen gange hård tur at gå for ham, men han gik den og det ved egen hjælp. Desværre er der ikke arbejde til ham inde i Kangerlussuaq, som han havde håbet.

Han havde fået sin egen lejlighed, som  han nu opsiger igen og kommer så hjem til os. Planen er at finde noget her i byen, og ikke mindst få sit eget herude ved kysten.

Dét er jeg jo glad for. Jeg er jo hans mor.Du er et godt forbillede for andre unge med fysiske handicap.

Du har krævet rigtigt meget af dig selv og intet af os andre.

Du har taget et skridt ad gangen, fremad og har nu nået en af dine første mål.

Sejt og forbilledeligt.

Tillykke Simon