Min krop er ankommet Sisimiut. Min krop har gået rundt i huset, og kan stadig huske, hvor mange skridt, der er fra soveværelset til badeværelset, ud i køkkenet og til de forskellige kontakter. Mine øjne har registreret, at alt ser fint og ryddeligt ud hjemme, men min sjæl hænger fast et eller andet sted over atlanten. Eller måske fik jeg den slet ikke med fra Norge?? Dér ved jeg, at der ligger en del. Noget af den sidder i hvertfald også uhjælpeligt fast i Hvalpsund. Dét ved jeg, for hver gang jeg lukker øjnene, sidder jeg stadig på farmor og farfars terasse og kikker ud på de smukke blomster, hører familien sludre, noget af min sønderrevne sjæl sidder i armene på Silas og Daniel. Jeg kan stadig mærke deres arme om min hals, og deres farvelkys mod mine læber, og mærke deres kroppe mod min, en lillebittesmule kører ad motorvejen, og holder øje med den tætte, tunge trafik, nogle små stumper røg vist ud af vinduet på bilen og landede mellem de vilde blomster langs grøftekanterne og de bølgende marker. Den blev ihvertfald flået totalt fra hinanden, revet i stykker og til fuldstændig ukendelighed, da de sidste afsked-er skulle tages de sidste dage, så måske ligger den stadig i de omfavnelser, favntag og “hav det godt og pas godt på dig selv”-er og måske var det der, at min sjæl fløj afsted i alle retninger med den varslede vind og tilbage til alle de store og små oplevelser fra sommeren?? Måske?? For den er ihvertfald ikke her i Sisimiut. Selvom jeg har kørt en tur rundt i byen, for at kigge efter den har jeg ikke set så meget som skyggen af den, så hvis du ser løsrevne stumper forvirret, hjemløs sjæl,som måske er min, må du gerne sende det op til mig, og jeg skal såmænd nok betale for portoen, hvis bare jeg får samlet så meget af min sjæl sammen som mulig, det er nemlig overhovedet ikke sjovt at ankomme uden sjæl.
Jeg tror at det vil tage lidt tid før du føler at du er helt igen efter sådan en dejlig ferie som I har haft. Jeg håber du passer på dig selv indtil sjælen igen er hel ;-)
SvarSletTak Helle. Vi HAR nemlig haft sådan en dejlig ferie. Jeg føler mig som dem i den der reklame, hvor gæsterne/de ferierende gemmer sig de mærkeligste steder fordi de ikke vil hjem igen. Er det Spies-rejser der har den reklame? Jeg passer på mig selv og forsøger at få samling på mig selv, så jeg bliver hel igen.
SvarSletVi har også nydt det meget, her er blevet meget stille
SvarSletvi må jo se at finde en hverdag igen, men der går erfaringsmæssig lidt tid.
Jeg kan sagtens følge dig, men nu kan du tage din anden søster under armen og traske i fjeldene, for at checke om sorte- og blåbærene bliver til noget i år. Samtidig kan der samles enebærgrene og noget mos til juledekorationerne. For ikke at nævne at det også skal checkes om havkattene stadig er i havene.
SvarSletsommerhilsen Phine
Du har ret Phine! Jeg har faktisk vildt travlt og det er nok en rigtig god måde at komme ind i en hverdagsrytme på..Jeg ved jo også, farmor, at der går lidt tid, men jo ældre jeg bliver jo mere hult føles det at komme hjem.
SvarSlet