Definitioner

Jeg ved ad omveje, at nogle (få) af mine mandlige læsere.. og nej, jeg skal ikke nævne navne, er noget trætte af, når dagens indlæg handler om strik, så dette indlæg handler næsten ikke om strik! De blogge, jeg læser, skrives af kvinder og det er kvinder, der kommenterer dem, men gårsdagens indlæg indhøstede en kommentar fra Klaus. Tak for din kommentar, Klaus. Jeg skal ikke kunne sige om det er manglende mod, alderen, der trykker eller manglen på en hidsig snescooter, der gør at man ikke har set Jan fræse ud på en våd og rådden Spejdersø for at vise sin mandighed og udfolde den exhibicionisme, han i den grad IKKE lider af. Hvad de andre, du nævner angår.. det må stå for deres regning, men jeg ville da godt nok stå parat med mit kamera, hvis de udfoldede deres legelyst i de stigende vandmasser i Spejdersøen her i den sidste halvdel af maj-måned, og jeg kan både love og garantere, at der ville falde et par ord her på denne adresse, hvis de vovede sig ud. Jeg fik lært mig en alvorlig lektie i går aftes. Mit kamera-kort er på 4 gb og billederne er jpeg, så der kan være en del billeder på kortet. Der var knap tusind i går aftes, og jeg ville, som jeg plejer lægge dem over på min eksterne harddisk, da min computer pludseligt gik fuldstædigt og aldeles i baglås, strejkede og ikke ville lege med mig mere. Jeg har, som du sikkert har opdaget (?) et sundt og naturligt temperament (læs: hidsig, opfarende og kolerisk temperament) så jeg gik i panik, blev arrig, hev stikkene ud og smækkede låget grundigt i, på min bærbare, så hængslerne raslede og familien flygtede. Et lille kvarter senere, da bølgerne inde i mig lagde sig til ro (det gør de hurtigt) opdagede jeg til min rædsel at alle billederne fra kortet var væk, væk og væk. Jeg kunne have grædt, for jeg var slet ikke færdig med at se alle billederne af legebarnet fra Spejdersøen i går, og ikke fordi billederne ville vinde priser eller høste fotograf-anerkendelse, var jeg så ærgerlig, at jeg på min facebook beskrev min ulykke. Og jeg fik da også at høre for det, da jeg fortalte det på mit arbejde: “ Rigtige kvinder tager ikke back up, hahahaha” og så var min dag reddet, for jeg er ikke en rigtig kvinde. Jeg havde taget en back up, men kaldt den noget fuldstændigt andet, så “tak for hjælpen” ved at minde mig om back up’s. Nu kan jeg vise Klaus nogle flere billeder af et legebarn, der hverken hedder Jan, Jesper eller Poul ;-) De ligner til forveksling dem fra i går, men pyt med det, for de minder mig om menneskers forskelligheder, tolerancetærskler og minder mig om, at de vi andre ryster på hovedet ad, er der nogen, som klapper i hænderne for. Det kan ikke bringe mit pis i kog, at der bliver kørt et par ture ud over søen sidst på sæsonen, når hverken mennesker eller hundeslæder bliver generet af det. Og forresten: lige nu sidder Jan nede på Lauras værelse og samler et garderobeskab og høster dermed både knus, kram og kærlige blikke, og i både Saras, Lauras og mine øjne, er han både modig, mandig og enormt dygtig, at han kan finde ud af de mange dele, der skal ende med at blive et skab med både låger, hylder, bøjlestang og skuffer. Jeg sidder og strikker, og føler mig såmænd også modig og meget kvindelig, når jeg skubber min magnet-strimmel, som min søster i Aalborg har sendt mig, og som jeg bruger på et lille whitebord til at kunne følge mit strikkediagram. Modig, fordi jeg tør udfordre viftesjalet endnu engang, og endda er næsten halvvejs.