Symaskine-fobi

Jeg har selv bedt om det, og jeg har gået rundt om den varme grød i flere uger. Jeg har fundet undskyldninger, den ene mere syg end den anden for at slippe. Det er vist kun nullermænd, der kommer af sig selv, og min annoraq syede ikke sig selv, selv om jeg ventede så længe, fandt på så mange forskellige og ligegyldige overspringshandlinger, så jeg måtte hive min gamle symaskine frem og forsøge at sy min annoraq til min grønlænderdragt her til aften. Det er noget makværk, og jeg tilstår for åben skærm, at jeg er en klovn til at sy. Det kræver tålmodighed og præsision og jeg ejer ingen af delene. Så er det sagt! Når festlighederne er overstået, kan det være at jeg skulle finde een, som er god til den slags og få ordnet annoraq’en så den er præsentabel? Mens jeg sad der i dyb koncentration og ikke var i stand til at protestere, greb Jan kameraet og fotograferede mig. Hmm.. Jeg fotograferede så til gengæld den smukke himmel, som solen efterlod, da den sank i havet. (Mette, jeg tror altså ikke jeg bliver venner med LIVE WRITER. Nu har jeg altså blogget på den gammeldags måde, selvom der er flere muligheder med billederne på LW. Jeg må kikke nærmere på det, når jeg får mere tid til at lege!)