Frivillige piner

Så oprandt dagen, hvor både Simon kom fra Kangerlussuaq og Dudi fra Ålborg. De skal begge to med til Lenas bryllup som jo er lige om lidt. Der bliver prøvet grønlænderdragte og der bliver justeret og regeret. På et eller andet bizart plan har jeg det lige for øjeblikket med min grønlænderdragt som de kinesiske kvinder, der fik snøret fødderne ind. Grønlænderdragten er fuldstændigt og aldeles uelastiske og giver sig ikke så meget som en millimeter.Min dragt, når jeg altså får den krænget, rullet og kæmpet på min krop, der desværre er vokset en del med årene og børnefødslerne, kan jeg igen få kæmpet mig i. Jeg burde, måske snarere skulle, tage mig sammen og spise (meget) mindre og motionere (meget) mere, men jeg er for mageligt anlagt og det bliver kun ved tanken, som oftest foregår i sofaen med benene godt oppe på sofa-bordet med et håndarbejde mellem hænderne, som er det eneste, der bevæger sig sammen med øjnene. Men jeg kan få dragten på, omend jeg knap kan trække vejret, men hvad gør det, når jeg har intentioner om at være fin og præsentabel til brylluppet, og nu mangler jeg de allersidste forberedelser, førend jeg kan sige, at jeg er parat til kirken på lørdag, hvor min søster skal stå brud. (Hvad jeg stiller op med mit kæmpe-monster-kamera, ja, for dét skal ihvertfald med, aner jeg ikke, men mon ikke jeg er tilgivet, hvis jeg tager nogle billeder af brudeparret?)

Min far udenfor deres hus. Mon ikke han er glad for at mændenes grønlænderdragt "kun" består af en hvid annoraq, et par sorte bukser og et par fine, sorte kamikker? (jeg har forresten købt en body-shaper, et moderne tortur-instrument, som kvinder, der tilsyneladende ynder at pine sig selv med kan finde på at købe..altså sådan een, som presser ens deller andre steder hen, og da jeg prøvede den fik jeg lige pludseligt 6½ dobbelthage.. og deller ned ad lårene fik jeg også, så kan jeg vælge at have mange dobbelthager, få presset talje og baller ind eller bare dingle-slaske afsted som jeg plejer?)